Live: 11. november 2026

Sidst opdateret: I dag kl. 09:36

I dag kl. 09:36

Andreas og Frederik på 19 år kåres som Årets Unge Iværksættere for AI-værktøj

Artikel billede

(Foto: Rasmus Degnbol / Rasmus Degnbol)

De to 19-årige københavnere Frederik Engberg og Andreas Zacharias er blandt vinderne af prisen som Årets Unge Iværksættere 2026.

De blev kåret tirsdag af konkurrencekraft-minister Martin Lidegaard (R) sammen med to andre unge virksomheder, som imidlertid ikke har noget at gøre med it, hvorfor vi ikke nævner dem her

Med prisen følger et legat på 100.000 kroner til videreudvikling af virksomheden.

Frederik Engberg og Andreas Zacharias vinder prisen i kategorien Ny Teknologi. De står via deres firma Cens.ai bag et AI-værktøj til skolebrug, som kan skrive et første udkast til feedback på elevernes afleveringer ud fra fagets kompetencemål.

"Dermed bruger lærerne mindre tid på at rette, og alle elever bliver vurderet ud fra de samme kriterier. Juryen fremhæver, at værktøjet løser et problem, der fylder i skolerne – og at det er en idé med flyvehøjde," lyder det i en pressemeddelelse.

I dag kl. 08:32

Pengene vælter ud af OpenAI: Har tabt 74 milliarder kroner på tre måneder

Pengene vælter ud af OpenAI, men omsætningen buldrer i vejret.

Selskabet har i tredje kvartal tabt 10,9 milliarder dollar - omkring 74 milliarder kroner - på den rå drift af selskabet.

OpenAI har brændt store summer af gennem lang tid, men det er alligevel værd at bemærke, at driftstabet stiger for tiden og er markant større end det var i andet kvartal.

Mens pengene vælter ud af OpenAI, vokser omsætningen, og det er på mange måder meget vigtigere for OpenAI end underskud, da selskabet er inde i et vildt vækstræs med de øvrige AI-selskaber.

Omsætningen er ifølge Wall Street Journal således vokset med 50 procent i forhold til det foregående kvartal til nu 10 milliarder dollar.

I dag kl. 08:21

IBM lukker for visa-ordning: Ansatte skal forlade USA inden årets udgang

Artikel billede

(Foto: IBM)

IBM Consulting med 150.000 ansatte verden over lukker for sin deltagelse i den amerikanske green card-ordning, som selskabet i årevis har anvendt til at få medarbejdere med særlige kompetencer og særlig viden ind i USA.

Ifølge IBM har selskabets brug af ordningen været aftagende gennem flere år, men beslutningen kommer efter, at Donald Trump fornylig har blæst til kamp mod ordningen, som han mener bliver misbrugt af især tech-firmaer til at fravælge amerikanske medarbejdere til fordel for udenlandske.

IBM har ifølge Bloomberg meddelt de medarbejdere, der rammes af beslutningen, at de fra årets udgang skal forlade USA, hvis de fortsat vil arbejde for IBM.

Du kan læse mere om Trumps opgør med visa-ordningen her: USA: Microsoft rekrutterer alt for mange udenlandske it-folk - tvangsfjernes straks fra vigtig ordning

I dag kl. 07:10

Microsoft overhaler Nvidia efter halvandet år - her er verdens fem mest værdifulde firmaer lige nu

Nvidia-direktør Jensen Huangs affære med elskerinden Alice Huang, som FBI mener er kinesisk spion, har fået så alvorlige konsekvenser for selskabets aktiekurs, at Nvidia nu overhales af Microsoft, når vi ser på markedsværdi.

Det sker efter, at Nvidias aktiekurs er dykket med seks procent, mens Microsoft er dykket med 0,6 procent.

I de luftlag, hvor de to selskaber befinder sig, svarer seks procent til et svimlende beløb 1.800 milliarder kroner - eller omregnet til almindeligt brugt dansk til 40 Storebæltsbroer.

Det er første gang siden sommeren 2025, at Microsoft er mere værd end Nvidia, der i de senere år har haft strålende tider som leverandør af jordklodens nok mest eftertragtede chip.

Verdens fem mest værdifulde selskaber er lige nu:

1) Apple.

2) Microsoft.

3) Nvidia.

4) Alphabet.

5) Amazon.

I dag kl. 07:06

Anthropic børsnoteres om en uge: Selskabets værdi er dykket med 30 procent på tre uger

Artikel billede

(Foto: Behnam Norouzi/Unsplash)

Anthropic sætter nu gang i det store roadshow, som har til formål at charmere og overbevise investorer og markedet om, at det er en rigtig god ide at købe selskabets aktier, når det går på børsen torsdag i den kommende uge.

Selskabet meddeler, at det forventer, at børsnoteringen vil værdifastsætte selskabet til omkring 1,4 billioner dollar - omkring 9.700 milliarder kroner. 

Det er væsentligt mindre end målet for blot tre uger siden, hvor Anthropic sigtede efter en værdiansættelse på to billioner dollar. Det svarer til, at næsten en tredjedel af selskabets værdi er blevet barberet væk på blot tre uger.

Siden er AI-selskaberne blevet ramt af stigende bekymring i markedet over de svimlende investeringer.

Anthropic og de syv stiftere vil udbyde 825 millioner aktier, og salget af dem ventes af indbringe omkring 65 milliarder dollar.

På plads er allerede aftaler med store investorer som Google, AMD og Nvidia, der vil købe aktier for 26 milliarder dollar. 

Anthropic børsnoteres på Nasdag under navnet 'ANT.'

I dag kl. 06:49

Coop og Meny har i al hemmelighed tracket kunderne via apps

Anvender du Coops og Menys apps, kan det meget vel være, at de to selskaber i al hemmelighed har holdt øje med, hvor du har befundet dig, når du har betalt via scan-og-betal funktionerne i de pågældende apps.

Og det er ikke lovligt, konkluderer Datatilsynet, der løfter pegefingeren og udtaler 'alvorlig kritik,' hvilket er det skrappeste skældud, som man kan få uden at blive meldt til politiet.

Ifølge Datatilsynet må selskaber alene tracke brugernes lokation, hvis brugerne har givet lov til det. Og det har hverken Coop Danmark eller Dagrofa, der ejer Meny, spurgt om.

Men ikke nok med det. Ifølge Datatilsynet har Coop også anvendt lokationsoplyseninger til markedsføring, mens Dagrofa ulovligt har indsamlet data om, hvordan den enkelte bruger har anvendt Meny-appen.

Datatilsynet kalder de to selskabers tracking for en 'indgribende behandling af personoplysninge,' men peger dog på, at der ikke har været tale om 'løbende registrering eller sporing af kundernes bevægelser.'

"Det har alene været oplysningen om den relevante butik, der blev anvendt," hedder det.

Du kan læse mere hos Datatilsynet her

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

GenAI-specialist i PET

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet søger to erfarne IT-arkitekter

Region Sjælland

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,