Live: 12. november 2026

Sidst opdateret: I dag kl. 08:32

I dag kl. 08:32

Elon Musk: Det vil være 'en ære' at ansætte Jensen Huang, hvis han bliver fyret

Verdens rigeste mand, Elon Musk, vil da gerne hyre Nvidias topchef og medstifter, Jensen Huang, hvis sidstnævnte skulle blive fyret af Nvidias bestyrelse på grund af sine udenoms-ægteskabelige affærer, der i de senere dage har kostet Nvidia dyrt.

Sådan lyder det fra Elon Musk på X, som han jo ejer, da en bruger skriver til ham.

"Elon, please hire Jensen," skriver en bruger fra brugerkontoen ZeroHedge, som tilhører finans-bloggen af samme navn.

Hertil svarer Musk straks: "That would be an honor."

Elon Musk er kendt for at være ret rap på tastern på X, og ikke altid er hans mange udmeldinger blevet fulgt op af handling.

Elon Musk og Jensen Huang har kendt hinanden i mange år. De har siden 1990'erne ar bevæget sig i de samme teknologi-kredse i Silicon Valley og har i mere end 15 år samarbejdet om forskellige løsninger.

I dag kl. 08:13

Efter 28 år lukker Apple for verdens-omspændende bruger-forum

Artikel billede

(Foto: Frederik Danvig)

Er du Apple-bruger, og har du noget på hjerte, må du hellere se at få det skrevet i en fart.

For med udgangen af den kommende uge lukker Apple store bruger-forum, The Apple Support Community, hvor Apple-brugere gennem mange år har hjulpet hinanden om diverse problemer - og løsninger - med iPhone, iPad, Mac og andre produkter.

"The Apple Support Community lukker permant 20. november 2026," meddeler Apple på sitet, der har webadressen discussions.apple.com. Samtidig takker selskabet for alle bidragene og hjælpen gennem årene.

Det er nogle dage siden, at Apple lukkede for muligheden for at poste nye indlæg på sitet, der siden har været 'read only.' Apple meddeler ikke, om man også efter 20. november vil kunne tilgå sitet.

Apple Support Community har været i luften siden 1998, hvor hovedproduktet var Mac OS 8.5 - og ingen vidste, at noget stort var på vej med iPhonen, der blev lanceret i 2007 og kickstartede Apples storhedstid.

I dag kl. 07:51

Goldman Sachs: Anthropics omsætning kan blive 130-doblet inden for fem år

Ifølge den amerikanske storbank Goldman Sachs kan Anthropics omsætning meget vel blive 130-doblet i løbet af de kommende blot fem år.

Anthropic bliver børsnoteret i den kommende uge, og der er udsigter til guld og grønne skove, når det gælder udviklingen i selskabets omsætning, mener Goldman Sachs. 

Her lyder vurderingen, at Anthropic i 2030 vil kunne omsætte for 685 milliarder dollar, hvilket i givet fald vil gøre selskabet til en af verdens største.

Bankens vurdering bygger blandt andet på den kapital, som Anthropic står til at hente på sin børsnotering, og som selskabet vil investere i yderligere udbygning af sine AI-kapaciteter.

Goldman Sachs er en af de storbanker, der håndterer Anthropics børsnotering, og banken er derfor interesseret i at få snakket kursen op.

I dag kl. 07:16

19 danske kommuners it-drift samles i denne kommune

Artikel billede

(Foto: Dan Jensen)

De 19 kommuner i Region Midtjylland samler deres fælles it-drift i Silkeborg Kommune, som dermed kommer til at spille en vigtig rolle for kommunernes it-drift i mange år frem i tiden.

Det sker efter en proces, hvor alle de 19 kommuner har haft mulighed for at ansøge om at blive hjemby, når de 19 kommuner fra næste år samler deres netværk- og serverdrift i en stor it.-central.

Syv af de 19 kommuner var interesserede i at blive hjemby, men Silkeborg blev altså i den sidste ende valgt enstemmigt. Den nye it-central samles i et aktieselskab, der kommer til at hedde 'It-midt A/S.'

"I den kommende tid går vi sammen med Silkeborg Kommune i dialog med udlejeren om indgåelse af lejeaftale m.v," skriver projektleder Jens Anton Vestergaard Ravn på LinkedIn.

Alle kommuner er i gang med at samle deres basis-it i fem store centre - ikke mindst for at øge sikkerheden og spare omkostninger.

Computerworld har dog tidligere fortalt om, at ikke alle er lige begejstrede for ideen.

Det kan du læse mere om her: Uroen ulmer om de kommende kommunale it-driftscentre: "Vi er dybt uenige i modellen," siger borgmester Erik Lauritzen (S)

I dag kl. 06:47

Rygter svirrer: Nvidias Jensen Huang står til fyreseddel

Alt tyder på, at Nvidias medstifter og mangeårige topchef Jensen Huang står til en fyreseddel efter, at det er kommet frem, at en af hans to elskerinder, Alice Huang, mistænkes for at være kinesisk spion.

Nvidias bestyrelse er blevet trommet sammen for første gang, siden skandalen brød ud, og her peger pilen ifølge en række amerikanske medier på, at Jensen Huang står til at ryge ud,

Wall Street Journal skriver direkte, at bestyrelsen 'forbereder fyringen' af Jensen Huang.

Spionaffæren er en alvorlig sag for Nvidia, som råder over teknologi, som USA ikke vil have, at kineserne får fat i. Hele historien har allerede fået selskabets aktiekurs til at dykke brat.

63-årige Jensen Huang ejer 3,6 procent af Nvidias aktier, og der er ikke nogen oplagt efterfølger til posten som CEO for selskabet, der er blandt verdens mest værdifulde.

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Tech Lead til klientområdet i PET

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job