Torsdagens aviser om it

Nordea skal af med papirer i Ehuset-sag. Populær sex-chat på Christiansborg. Motorola-ordre gavner nordjysk teleudvikler. Mjølner skal sætte it i hospitalssenge. Ny chef i TDC Erhverv.

Nordea skal af med papirer i Ehuset-sag

Retten i Ballerup har bestemt, at Nordea skal udlevere fortrolige bankpapirer og leasing-kontrakter til bagmandspolitiet i sagen om det krakkede it-firma Ehuset. Noget tyder på, at det samme it-udstyr i regnskaberne både blev solgt til en kunde og leaset via Nordeas leasing-selskab Unileasing. (Jyllands-Posten)

Populær sex-chat på Christiansborg

Sagen mod tidligere folketingspolitiker Flemming Oppfeldt, der er tiltalt for sex med en 13-årig, tyder på, at sex-chat på internettet er udbredt på Christiansborg. I sagen har anklagemyndigheden fremskaffet 1.100 siders udskrift af sex-chat fra computere på Christiansborg. Udskrifterne viser 137 forskellige brugernavne. Forsvareren i sagen har understreget, at sex-chatten fortsatte, da Flemming Oppfeldt var uden mulighed for at komme på nettet. (Jyllands-Posten)

Motorola-ordre gavner nordjysk teleudvikler

Den danske udviklingsafdeling i den britiske mobilkoncern TTPCom forventer at ansætte 10-15 nye ingeniører til at supplere de 38, der allerede sidder i Aalborg. Det er en udviklingsopgave for Motorola, der driver optimismen. Det danske kontor udvikler mobilplatforme, hvor kamera, spil og lyd kan integreres. (Børsen)

Mjølner skal sætte it i hospitalssenge

It-firmaet Mjølner Informatics indleder nu et samarbejde med Linak-koncernen i Guderup på Als, der producerer hæve- og sænketeknologi til blandt andet hospitalssenge. Mjølner skal udvikle en ny it-platform, der skal tilføre avanceret funktionalitet til Linaks produkter. Linak åbner snart en elektronikafdeling i It-byen Katrinebjerg i Århus, hvor Mjølner også holder til. (Børsen)

Ny chef i TDC Erhverv

38-årige Klaus Pedersen bliver fra 1. oktober ny chef for TDC Erhverv. Han har arbejdet for TDC siden slutningen af 1980'erne - senest som chef for TDC Services, hvor han har været siden han sidste år kom tilbage fra TDC's schweiziske datterselskab Sunrice. (Børsen)

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems