Partnerskab skal sælge SIP til erhvervslivet

Systemintegratoren Axcess er gået sammen med teleudbyderen Cirque Erhverv om at sælge IP-telefoni til erhvervslivet baseret på standarden SIP. Virksomheder kan dermed nøjes med én datalinje ud af huset. SIP-telefoner må dog vente lidt endnu.

IP-telefoni baseret på den internationale SIP-standard skal gøre det simplere og billigere for virksomheder at ringe.

Sådan lyder budskabet fra systemintegratoren Axcess, der er gået sammen med teleudbyderen Cirque Erhverv om et nyt system baseret på SIP.

Med systemet slipper virksomheden for at investere i traditionelle forbindelser til det offentlige telefonnet, for eksempel i form af ISDN30, fordi alle data sendes via én dataforbindelse til Cirque Erhverv.

Hvis det er opkald til det offentlige telefonnet, også kaldet PSTN, vil de hos Cirque blive ført over på fastnettet.

Rent IP

IP-opkald til andre afdelinger i samme selskab kan derimod blive på datanettet.

- Du skal ikke længere designe netværket, efter at din telefoni skal flyde ind over, hvor du har en gateway til PSTN. Du kører rent IP og har én IP-forbindelse ud af huset, som kan håndtere både tele og data, forklarer Nikolaj Kornum fra Cirque Erhverv.

Samarbejdet betyder, at systemintegratoren Axcess leverer it-infrastrukturen ude i virksomheden, mens Cirque leverer operatørtjenesterne, om så det er telefoni eller internetadgang.

Hos Axcess mener administrerende direktør Stig Abildsø, at opsætningen giver virksomheder langt større frihed, fordi de med SIP-standarden ikke er bundet til én enkelt leverandør eller teleudbyder. Ifølge ham vil det stille nye krav til teleudbyderne, der skal fokusere på nye tjenester for at holde på sine kunder.

Nemmere at skifte

Med kun én dataforbindelse ud af huset er det nemlig simpelt at skifte det selskab ud, der leverer telefoni til hele virksomheden.

- Det giver kunden nogle valgfriheder på en anden måde. Hvis du først har fået lavet en masse linjeopkoblinger, er det svært at flytte, siger Stig Abildsø.

Af samme årsag tror han ikke, at TDC vil være først til at understøtte SIP.

Stig Abildsø ser det nye produkt som første fase i virksomhedernes skift til SIP.

Næste fase bliver også at implementere SIP i selve virksomhedens telefoner, men her er der et stykke vej endnu.

Med tiden vil udbredelsen af SIP formentlig betyde, at udstyr fra forskellige producenter kan bruges sammen, så man eksempelvis kan bruge en IP-telefon fra Cisco med udstyr fra konkurrenten Nortel.

Det er ikke muligt i dag, fordi producenter som Cisco, Nortel og Avaya bruger deres egenudviklede protokoller.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S