Milliardaftale skal give det offentlige IP-telefoni

Otte danske it- og telefirmaer har indgået ny aftale med Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), og IP-telefoni er i centrum. Det samlede salg ventes at nå en milliard kroner.

En ny rammekontrakt mellem Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og en række it-leverandører skal sikre, at it-cheferne i de nye storkommuner slipper for at gå i udbud, når de vil investere i IP-telefoni.

Den nye aftale træder i kraft til januar, og samtlige otte leverandører har IP-telefoni med i overvejelserne.

Firmaerne er Axcess, Datametrix, IBM, Philips Telekommunikation, Eltel Networks Telecom og Unisys. TDC er repræsenteret igennem både Netdesign og TDC Totalløsninger.

Ifølge SKI er den nye rammekontrakt skræddersyet til landets nye storkommuner. Det står allerede nu klart, at de alle har IP-telefoni med i overvejelserne, når telefonsystemerne skal lægges sammen.

- Det har haft en stor indflydelse på den måde, vi har udformet rammeaftalen på. Det har været væsentligt for os, at de nye storkommuner kan bruge rammeaftalen, siger it-konsulent Marlene Frederiksen fra SKI.

Rammeaftalen er en af to rammeaftaler på telefoniområdet. Tidligere var det kun en udstyrsaftale, men den dækker nu også egentlige løsninger.

SKI spår selv, at det samlede salg via rammeaftalen over de næste fire år vil nå en milliard kroner. Aftalen løber to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

- Vi forventer, at brugen af den nye rammekontrakt vil være langt mere omfattende, fordi den er mere tidssvarende. Sortimentet er opdateret, og vi har fokuseret på IP-telefoni og sikkerhed som væsentlige elementer.

I alt 21 virksomheder bød ind på at komme med i rammeaftalen.

Deltagere fra blandt andre Rigspolitiet, Forsvaret, Økonomistyrelsen og Aalborg Kommune har været med til at afdække de offentlige it-chefers behov forud for rammeaftalen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Arrow ECS

    Copilot: Din digitale assistent eller en sikkerhedstrussel?

    Stor bekymring hos IT og compliance – men Copilot er IKKE problemet

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job