Det offentlige modtager fortsat flere end 60.000 regninger på papir hver måned, selv om e-faktura nu har været en realitet i knapt et år.
I et forsøg på at få de sidste regninger gjort elektroniske strammer Økonomistyrelsen nu op med krav om, at de offentlige myndigheder fra det nye år skal returnere alle regninger på papir.
Det sker i et forsøg på at får de sidste cirka fem procent af de månedlige 1,25 millioner regninger til det offentlige gjort elektroniske.
Mangler e-gevinst
Hidtil har myndighederne haft mulighed for efter eget skøn at afgøre, om regninger på papir skulle returneres.
Det har angiveligt fået flere fortrinsvis statslige myndigheder til at se gennem fingrene med kravet om elektronisk regninger siden februar i år.
Økonomistyrelsens netop offenliggjorte status på e-faktura viser, at cirka 30 procent af de offentlige myndigheder vurderer, at effekten ved e-faktura fortsat er begrænset.
De øvrige cirka 70 procent mener derimod, at e-faktura nu har ført til effektivisering af arbejdsgange.
Staten halter efter
Ifølge undersøgelsen opnås der først gevinster ved e-faktura, når myndigheden understøtter arbejdsprocesserne med workflow-løsninger.
Det er særligt de statslige myndigheder, der fortsat halte efter og eksempelvis printer fakturaerne ud, selvom de modtages elektronisk.
Økonomistyrelsen oplyser, at knap 90 procent af statens institutioner har eller er ved at anskaffe et workflowsystem, der understøtter e-faktura.
De resterende 10 procent har endnu ingen planer om nye løsninger. Det drejer sig angiveligt om institutioner, der modtager under 50 fakturaer om måneden.
Færre rykkere
Opgørelsen fra Økonomistyrelsen viser, at det offentlige er blevet bedre til at overholde betalingsfristerne på de elektroniske fakturer.
Betalingsfristerne blev i foråret og sommeren ofte overskredet på grund af kaos i håndteringen af e-fakturaer.
Ifølge Økonomistyrelsen er antallet af rykkere dog forsat for højt, selv om andelen er faldet fra tre procent af fakturaerne i maj til 1,7 procent i september.
Økonomistyrelsen forklarer cirka en tredjedel af rykkerne med korte betalingsfrister på under 15 dage, mens halvdelen af rykkerne skyldes problemer med de interne arbejdsgange.
Den resterede del af rykkerne skyldes mangelfulde kreditnotaer og problemer med it-systemer.
