Kunder strømmer til jysk software-firma

Den jyske it-virksomhed Admiral Software lander nye kunder efter investeringer i uddannelse af medarbejdere og nyudvikling af selskabets ERP-løsninger. Det forbedrer overskuddet til cirka en million kroner.

Admiral Software i Esbjerg øger i øjeblikket ugentligt antallet af kunder på virksomhedens egenudviklede ERP-løsninger.

Den positive udvikling har forbedret virksomhedens overskud i seneste regnskab til en million kroner fra 200.000 kroner.

Administrerende direktør Kurt Weiland forventer, at den udvikling vil fortsætte med en vækst på cirka 20 procent i 2006.

Effektive forhandlere

- Vi har investeret i uddannelse, nye medarbejdere og udvikling af vores løsninger, og det giver nu en positiv effekt i indtjeningen. Vi har i den seneste periode i gennemsnit hentet tre-fire nye kunder om ugen, siger Kurt Weiland.

Han tilskriver væksten på nye kunder en effektiv indsats fra virksomhedens netværk af cirka 20 forhandlere.

Herudover har Admiral Software i det seneste år selv oprustet med køb af to mindre forhandlere i virksomhedens lokalområde.

Henter iværksættere

Admiral Software udvikler virksomhedsløsninger målrettet primært små og mellemstore virksomheder.

Virksomheden var blandt kritikerne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens såkaldte firmastartpakke, der sidste år kom under massiv kritik for blandt andet at promovere en gratis prøveversion af Microsofts økonomiløsning C5 over for iværksættere.

Som modtræk tilbød Admiral Software selv gratis prøveversioner af selskabets software.

Det tilbud har flere end 300 virksomheder nu benyttet sig af, hvilket har resulteret i nye kunder.

Den fortsatte vækst betyder, at Admiral Software i øjeblikket ansætter nye medarbejdere og forventer at øge staben af 25 ansatte med tre-fire nye medarbejdere i løbet af kort tid.

Det sker blandt andet med henblik på lanceringen af en ny generation af selskabets økonomiløsninger i 2006/2007.

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29 april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo