Fredagens aviser om it

Helge Sander undskylder citatfejl. Svenskere vil købe Live Networks. Fonde vil tvinge ATP ud af TDC. Mærsk Data advarer mod Tetra. Nordvestjyder har vækstplaner for fodbold-styring.

Helge Sander undskylder citatfejl

Videnskabsminister Helge Sander (V) undskylder, at en afgørende sætning blev udeladt fra en udskrift af optagelser fra et åbent samråd i Folketingets Videnskabsudvalg. Oppositionen vil have statsministeren til at irettesætte Helge Sander. (Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske Tidende)

Svenskere vil købe Live Networks

Svenske Trittel Media har fremsat et købstilbud på 252 millioner kroner på børsnoterede Live Networks Holding, der distribuerer film over bredbånd. Købesummen betales med aktier, og bestyrelsen vil 18. januar komme med sin anbefaling af tilbuddet. (Jyllands-Posten, Børsen)

Fonde vil tvinge ATP ud af TDC

De fem kapitalfonde bag Nordic Telephone Company er klar til at presse pensionsselskabet ATP ud af TDC, efter de har opnået kontrol med 85,5 procent af aktierne. Kapitalfondene skal bruge 90 procent for at kunne afnotere TDC fra Fondsbørsen. ATP har fortsat ingen planer om at sælge sine aktier. (Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, Børsen)

Mærsk Data advarer mod Tetra

Mærsk Data Defence advarer mod at bruge flere hundrede millioner kroner på at indføre teknologien Tetra til beredskabskommunikation i Danmark. Mærsk har fået udarbejdet en rapport hos analysefirmaet Bonnén, der viser, at det er for dyrt at udstyre alle kommuner, beredskab og så videre med samme teknologi. I stedet foreslår Mærsk Data Defence at få eksisterende systemer til at spille sammen med produktet Tactical Communication System (TCS), som Mærsk Data Defence sælger. (Børsen)

Nordvestjyder har vækstplaner for fodbold-styring

It-firmaet Frontstairs i Knudby mellem Skive og Viborg har store vækstplaner for selskabets to produkter, der er henholdsvis fladskærme i butikker og et system til at styre fodboldturneringer. Sidstnævnte er udviklet sammen med DBU og skal nu sælges til udlandet. Frontstairs har 40 ansatte og har netop fået et kapitalindskud på seks millioner kroner fra Steen Sønderborg, der skabte sin formue på at sælge postordre-virksomheden Bonaparte. (Børsen)

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job