Kort nyt fra it-verdenen

Arabiske Etisalat afviser TDC-interesse. Amitech vil erobre Norge. It styrker eleverne. Saxotech lander tysk ordre. Konference om sundhedsdata. Online-kritik af Odense Politi.

Arabiske Etisalat afviser TDC-interesse

Det mellemøstlige teleselskab Emirates Telecommunications - Etisalat - er ikke interesseret i at overtage danske TDC, oplyser selskabet ifølge Børsen til Gulf News. Fredag oplyste nyhedsbureauet Bloomberg, at det mellemøstlige mobilselskab var interesseret i at købe TDC efter en udtalelse fra selskabets direktør Muhammed Hassan Omran.

It styrker eleverne

Skoleelever med et års computerbrug eller mindre klarer sig væsentligt dårligere end elever med mere end fem års computerbrug. Det viser en undersøgelse, der kortlægger færdighederne hos 15-årige skoleelever i OECD-landene.

Amitech vil erobre Norge

Danske Amitech, der producerer fladskærms-TV, computere og afspillere, opruster nu på det norske marked. Inden for et år skal 50 procent af Amitechs samlede eksport ske til Norge. I 2005 var det tal 31 procent. Til at opfylde målet har Amitech ansat Tommy Martinsen som Area Manager.

Saxotech lander tysk ordre

Den nordjyske software-udvikler Saxotech skal levere et online publiceringssystem til den tyske medievirksomhed Dewezet Medien. Det tyske selskab varetager online-udgivelsen af syv lokalaviser og vil i løbet af få måneder relancere avisernes online-tjenester.

Konference om sundhedsdata

Godt 120 europæiske sundheds- og it-eksperter har sat hinanden stævne i København på onsdag, hvor de skal drøfte, hvor langt de hver især er kommet med at gøre sundhedsdata tilgængelige uanset tid og sted. Konferencen arrangeres af Danmarks nationale sundhedsdatanet Medcom og Sundhedsstyrelsen med støtte fra Nordisk Råd.

Online-kritik af Odense Politi

De kommende 14 dage kan alle klikke sig ind på hjemmesiden www.tryghed-i-natten.dk og udfylde et anonymt spørgeskema om Odense Politi. Undersøgelsen er primært rette til borgere, som i løbet af januar har været i byen fredag og lørdag i Odense centrum.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S