E-mail-telefon reddet af forlig til 3,8 mia.

Et forlig i 11. time redder nu BlackBerry-telefonen fra i værste fald en lukning. Firmaet bag, Research in Motion, betaler 3,8 milliarder kroner til NTP, der anlagde patentsagen.

Amerikanske Research in Motion (RIM) får lov til at fortsætte selskabets BlackBerry-tjeneste, hvor kunderne sender og modtager e-mails via selskabets telefoner.

I 11. time har RIM indgået et forlig med selskabet NTP, der havde lagt sag an mod RIM for krænkelse af flere patenter.

Fristen for forlig var reelt udløbet, men for en uge siden fik de to parter indskærpet af sagens dommer, at sagen burde være løst med et forlig.

Han gav derfor selskaberne en forlænget frist til et sidste forsøg på at nå til enighed.

Det er nu lykkedes med et forlig, der betyder, at RIM skal betale over 3,8 milliarder kroner til NTP mod til gengæld at få licens til at anvende NTP's patenterede teknologi.

RIM's BlackBerry-tjeneste har over tre millioner brugere alene i USA, og det var frygtet, at sagen ville betyde, at tjenesten ville blive tvunget til at lukke fra den ene dag til den anden.

Selvom forliget betyder, at RIM skal hoste op med en stor sum penge, så betyder løsningsmodellen, at selskabet ikke, som det ellers var spået, bliver nødt til at distribuere softwareopgraderinger til samtlige kunder.

Sagen har dog allerede fået økonomiske konsekvenser for RIM, der vurderer, at den negative omtale er skyld i et fald på 70.000 færre nye abonnenter i det seneste kvartal.

Det betød et fald i omsætningen til cirka 3,4 milliarder kroner fra de forventede godt omkring 3,8 milliarder kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S