Dansk sikkerhedsfirma drejer nøglen om

Det lille danske sikkerhedsselskab Security Point tvangslukkes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stifter og ejer Viktor Mihai Christiansen går ikke op i lukningen. Han satser på et nyt selskab med et næsten identisk navn.

Det lille danske sikkerhedsfirma Security Point fra Vejle drejer nøglen om efter at have mistet hele sin egenkapital allerede sidste år og levet den sidste tid med blinkende røde i kølvandet.

Det sker, efter selskabets ejer og stifter, Viktor Mihai Christiansen, fornylig spåede om stærkt stigende salg.

Det er nu kikset, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har trukket stikket ud og ladet selskabet tvangsopløse.

Pengene væk

- Security Point eksisterer ikke længere. Regnskabet så jo ikke så godt ud, siger Viktor Mihai Christiansen, der stiftede Security Point i 1996 som blot 16-årig.

Han har kun en skuldertrækning til overs for tvangslukningen.

Det skyldes ikke mindst, at han for et par år siden åbnede et andet selskab med det næsten identiske navn, Secpoint, som han nu sætter sin lid til.

Han understreger flere gange, at de to selskaber ikke har noget med hinanden at gøre.

- Security Point solgte konsulentydelser, mens Secpoint sælger hardware-løsninger. Og Secpoint går økonomisk en helt anden vej end Security Point, siger han.

Security Point blev et aktieselskab i 2002, hvor selskabet omsatte for 1,2 millioner kroner og hentede et overskud hjem på 210.000 kroner før skat.

Salget bremset op

Det meste af salget kom fra selskabets sikkerhedsprodukt SP Scanner, som både Apple Computer og Videnskabsministeriet har anvendt.

I 2004 brød selskabets omsætningskurve sammen. Omsætningen var her faldet til blot 466.000 kroner.

Resultatet landede i rødt med et underskud på knap 175.000 kroner.

- Der var ikke flere penge i Security Point. Der var simpelthen ikke et marked for konsulentydelser, siger Viktor Mihai Christiansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere