Net-selskaber i kamp mod EU-direktiv

Netselskaber som Cisco, Vodafone og Yahoo går i samlet trop mod EU, der vil udvide det nuværende tv-direktiv til også at gælde mobil-tv, net-video og andre nye medie-formater.

En række store net-selskaber som Cisco, Vodafone og Yahoo er stærkt utilfredse med EU-Kommissonens planer om at regulere de spirende markeder for video-on-demand, fjernsyn til mobiltelefoner og andre nye medie-teknologier.

De store selskaber går derfor nu i flæsket på EU i samlet trop.

Virksomhederne mener, at EU's kommende ændringer til det såkaldte "Tv uden grænser"-direktiv vil bremse al innovation og udvikling mod nye medier, ligesom det vil presse investorer mod andre markeder, der er mere fleksible end EU.

Mest markante indsigelser

Net-selskabernes indvendinger er de hidtil mest markante mod direktivet, skriver Financial Times.

Det er EU-kommissær Viviane Reding, der står bag direktivet. Hun ønsker at udvide den nuværende regulering af tv-markedet til også at gælde nye medier på internettet eller mobile netværk.

Ifølge Anthony Walker, direktør i Broadband Stakeholder Group, der står bag modstanden, vil direktivets ordlyd kunne betyde, at selv weblogs bliver underlagt reglerne, hvis de enten sponseres eller indeholder video-stream.

Enig med målsætning

Han understreger, at gruppen er enig med direktivets målsætning, men at det efter hans mening gribes forkert an.

Direktivet er for tiden på vej i høring. Der ventes en rapport på gaden til sommer, som skal debatteres i oktober, hvorefter direktivet skal til afstemning inden nytår.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network