Microsoft skal betale 700 mio. til privatperson

Microsoft og Autodesk skal tilsammen betale 811 millioner kroner til stifteren af z4 Technologiy, David Colvin, for at have krænket to af hans softwarepatenter. Selskaberne benægter.

Microsoft skal hoste op med 700 millioner kroner til stifteren af selskabet z4 Technology, David Colvin, der samtidig kan se frem til, at der går yderligere 111 millioner kroner ind på kontoen fra selskabet Autodesk, der står bag tegneprogrammet Autocad.

Sådan lyder afgørelsen fra en amerikansk domstol, der dermed har givet z4 Technology-direktøren den ubetingede sejr i det søgsmål, som han tidligere har rejst mod Microsoft og Autodesk.

De to selskaber skal betale det betragtelige beløb for manglende royalties til David Colvin for at have anvendt en teknologi til at undgå piratkopiering af software, som ellers var beskyttet af patenter.

Fik medhold

David Colvin fik dermed medhold i, at de to selskaber havde krænket de to patenter på den særlige type antipirat-software i henholdsvis Microsoft Office, Windows XP og AutoCad.

Microsoft erklærer sig "skuffet" over afgørelsen og benægter fortsat, at der har været tale om patent-krænkelse.

Ifølge en talsperson fra selskabet har Microsoft selv udviklet en selvstændig softwaretype allerede inden z4 Technology optog patent i 1998.

Samtidig mener Microsoft, at David Colvin har tilbageholdt vigtige oplysninger til det amerikanske patentkontor, da han ansøgte om patentet. Derfor bør han ikke få lov til at retsforfølge andre med patentet i hånden, mener de.

Microsoft overvejer at anke

De to pågældende patenter omhandler en teknologi, der gør det muligt at udstede adgangskoder til hver enkelt autoriserede udgave af softwaren.

Microsoft overvejer nu om selskabet vil anke dommen.

Det er det andet store nederlag for Microsoft i patensager, efter selskabet i 2003 måtte betale mere end tre milliarder kroner for en patentkrænkelse i Internet Explorer til selskabet Eolas.

Denne krænkelse omhandlede et patent fra 1998 om en teknologi, der gør det muligt at lave interaktivt indhold på internettet.

Microsoft er for tiden involveret i mere end 20 patentsager.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job