Iværksætter satser alt på børnetastatur

Tre års slid og en vilje til at ofre alt er baggrunden for, at dansk iværksætter nu kan sende et børnevenligt tastatur på markedet.

Iværksætteren John Christensen, der står bag tastaturselskabet Chriba, har fået Inter-Data i Jylland som distributør for sit nye børnevenlige tastatur.

John Christensen har arbejdet i tre år og ofret stort set alt for at kunne sende et tastatur på markedet, der skal gøre det lettere for børn, der endnu ikke kan læse og skrive fuldt ud at bruge en computer.

Ideen til tastaturet lyder simpel, men det er alligevel lykkedes den ihærdige iværksætter at få varemærkebeskyttet og patenteret ideen med at printe både store og små bogstaver på tasterne og gøre tasterne med vokaler røde og tasterne med konsonanterne blå.

Flere skoler i landet har allerede taget ideen til sig og erhvervet Chriba-tastaturer, men med aftalen med Inter-Data håber John Christensen at komme endnu længere ud med sit produkt.

– Når børnene anvender et Chriba-tastatur i skolen, er der jo ingen grund til, at de ikke også skal gøre det, når de er hjemme, siger han.

Oprindelig havde John Christensen lanceret en løsning, der brugte klistermærker, som skulle sættes på tastaturet, men denne løsning viste sig hurtigt ikke at kunne holde til børns pillefingre, hvorfor han nu har været i kontakt med en kinesisk producent af tastaturer, der har fremstillet de tastaturer, der nu er på vej ud i de danske butikker.

Ingen hotrunner

Hos Inter-Data har man dog ikke forventninger om, at det nye tastatur bliver den helt store sællert, men det har ifølge account manager Henning Berg heller ikke været det vigtigste i forbindelse med Chriba-tastaturet.

– Jeg tror ikke, at det bliver en hotrunner, men jeg kan godt lide det sociale aspekt, og at it-branchen tager et socialt ansvar. Det er jo ikke så meget et it-produkt, som det er et hjælpemiddel og det vil vi gerne være med til at distribuere, siger han.

Det vil først og fremmest være til danske it-butikker, som Inter-Data forventer, at de farverige tastaturer vil dukke op.

Henning Berg oplyser desuden, at der ikke er truffet aftale om, at overføre de kunder, som John Christensen allerede har på tastaturet til Inter-Data.

– John har ydet en fantastisk stor indsats for det her og arbejdet hårdt på at få produktet på gaden, så de kunder som han selv har, synes vi, at han skal fortsætte med, og så tager vi os af salget til hr. og fr. Danmark, siger han.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere