Kort nyt fra it-verdenen

Nyt netværk for innovation. Resultmaker-kontrakt i Holland. Børsen-journalist ny pressechef i TDC. Iværksætter satser på mobil-sundhed.

Nyt netværk for innovation

En række instututioner som Alexandra Instituttet, Handelshøjskolen i Århus, Handelshøjskolen i København og Aarhus Universitet søsætter et nyt netværk for brugerdrevet innovation. Det sker 9. maj på IT-Universitetet under navnet Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation, NFBi. Formålet med netværket er at skabe øget udveksling af viden mellem forskere og virksomheder.

Resultmaker-kontrakt i Holland

Utrecht Kommune i Holland lancerer en digital forvaltningsløsning baseret på danske Resultmakers teknologi. Både platformen og løsningerne på platformen leveres af Capgemini, som er Resultmakers partner i Holland. Ordren er den seneste af Resulatmakers kontrakter i udlandet, hvor fremgang har fået it-selskabet til at åbne kontor i Haag.

Børsen-journalist ny pressechef i TDC

Journalist Nikolaj Due fra Dagbladet Børsen bliver ny pressechef for TDC til august, efter Kim Schaumann stoppede i marts. Henning Dyremoses nye spindoktor har de seneste par år været tilknyttet TV 2 Finans og er for tiden i gang med at afslutte en MBA. Børsen er ikke den eneste avisredaktion, hvor TDC for nylig har hentet medarbejdere. Tidligere ansvarshavende chefredaktør for it-avisen Comon, Andreas Krog, begyndte 1. maj i TDC som kommunikationsrådgiver.

Iværksætter satser på mobil-sundhed

Iværksætterfirmaet Invisense vil slå sig op på at udvikle metoder til personlig medicinering via mobiltelefonen og er nu klar med det første produkt – en pollentjeneste til danske allergikere. Syddansk Innovation og ventureselskabet Spot har skudt penge i selskabet, der er stiftet af de tidligere Danfoss-medarbejdere Pernille Ingildsen og Theiss Stenstrøm.

Annonce

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S