Sparekassen Kronjylland venter gevinst på begge konti med det IP-telefonsystem, den har indført. Men sparekassen kæmper stadig med at få ordentlig talekvalitet på systemet.
Før 2005 havde Sparekassen Kronjyllands 35 afdelinger hver sit omstillingsanlæg fra Aastra med tilhørende bylinjer. Hovedkontoret i Randers havde et centralt Alcatel-anlæg.
I dag er der et centralt IP-telefonsystem fra Aastra i Randers, som betjener alle afdelinger. De er koblet sammen i et MPLS-netværk.
Problemer med talekvaliteten
Det nye telefonsystem har kun bylinjer ind til hovedkontoret. Gennem besparelserne på bylinjer og abonnementer til afdelingerne venter sparekassen, hvad den betegner som “en rimelig hurtig tilbagebetalingstid”.
– Aastras system fungerer helt fint på et lokalnet. Men når vi skal ud på MPLS-nettet, får vi nogle gange problemer med talekvaliteten, fortæller teknisk souschef Jesper Bjerre fra Sparekassen Kronjylland.
Det har overrasket ham, at linjekvaliteten har så stor betydning for den talekvalitet, brugerne oplever.
– Det må skyldes, at MPLS er lavet til traditionel datatransmission. Telefoni stiller krav om, at der ikke må være store forsinkelser eller pakketab, og det er nettet ikke gearet til, siger han.
Ingen QoS
Sparekassen har investeret i traditionelle MPLS-linjer uden overvågning og garanti for tjenestekvalitet (Quality of Service, QoS).
– Det kan man købe sig til, men det koster mange penge. Og så kan det ende med, at vores økonomiske fordel forsvinder, så vi kun har den forbedrede funktionalitet tilbage, siger han.
Han understreger dog, at det gennem fejlfinding er lykkedes at forbedre talekvaliteten meget, siden systemet blev sat i drift i slutningen af sidste år.
Sparekassen havde to ønsker til systemet: Det skulle have en fornuftig økonomi, og det skulle give bedre funktionalitet. Også det sidste punkt er opfyldt, idet alle nu sidder på ét fælles telefonsystem. Det har gjort det let at ringe internt, og man har fået tjenester som viderestilling og notering.
– Vores næste skridt bliver at give receptionisterne på hovedkontoret pc-omstillingsborde. Så får de direkte adgang til folks kalender og mail, så de kan betjene kunderne bedre, fortæller Jesper Bjerre.
Sparekassen Kronjylland kiggede på systemer fra tre leverandører: Aastra (det tidligere Ascom), Alcatel og Cisco.
Samme brugerflade
Aastra fik ordren, primært fordi brugerne kendte deres telefoner i forvejen. De nye IP-telefoner har således samme brugerflade som de traditionelle systemapparater, de afløste. Systemet består af IP-telefoner ude i afdelingerne, mens der på hovedkontoret står traditionelle telefoner.
IP-telefonerne ude i afdelingerne er koblet til en standard netværksswitch fra HP, som sparekassen selv har købt og installeret. Hver telefon får strøm fra en adapter, der er sat i en stikkontakt.
– Vi kiggede på at få strøm via netværkskablet, men det var dyrt. Og da vi alligevel havde strømstik ude ved skrivebordene, var det ikke noget problem at sætte adapterne i derude, siger Jesper Bjerre.
Afdelingerne havde nok netværkskabler til at sætte IP-telefonerne på, så det blev ikke nødvendigt at trække nye kabler eller etablere nye stik.
Systemet blev installeret på halvanden måned, hvor man tog to afdelinger om dagen.
– Vores telefonleverandør svedte lidt, men vi nåede det da, griner Jesper Bjerre.
Hans råd til andre, der overvejer en IP-telefoniløsning, er klart:
– Linjerne! Dem skal man absolut have styr på, lyder rådet fra Randers.
Denne artikel stammer fra magasinet CTO, der hver måned følger med den trykte udgave af Computerworld
