IBX og SAP i samarbejde
IBX har indgået en 10-årig samarbejdsaftale med SAP. Aftalen betyder, at IBX vil indlemme SAP-indkøbsløsningen MySAP SRM i selskabets udviklingsplatform. De to selskaber har i forvejen samarbejdet i en årrække.
Softscan vil frem i Argentina
Sikkerhedsselskabet Softscan øjner et nyt marked i Argentina, hvor selskabet har indgået en distributør-aftale med danskeren Peter Hald, der nu sigter efter at lukke aftaler med de store software-forhandlere i Argentina og Brasilien. Ifølge selskabet er de første aftaler på plads og flere vil komme i den kommende tid. Softscan sigter efter 10.000 brugere i Latinamerika inden nytår.