KL vil løse digital tanketorsk om kontantkasser

Kommunernes Landsforening går ind i sagen om de digitale kommuner, der i kølvandet på kommunalreformens flytning af opgaver tvinges til at genåbne de kontantkasser, der netop er lukket til fordel for e-overførsler.

Uhensigtsmæssigt. Sådan lyder dommen fra Kommunernes Landsforening over den del af kommunalreformen, der tvinger de digitale kommuner til at genåbne kontantkasserne efter de netop med stort besvær er lukket til fordel for e-betalinger.

- Vi er i gang med at undersøge sagen. Det her lyder til ikke at være en særlig hensigtsmæssig måde at gøre tingene på, siger kontorchef Marie Munk, Kommunernes Landsforening (KL).

Udmeldingen kommer, efter at borgmester i Gladsaxe Kommune, Karin Søjberg Holst (S), har langet kraftigt ud efter en beslutning om at flytte opgaven med udstedelse af pas og kørekort fra politiet til landets kommende 98 storkommuner i forbindelse med kommunalreformen.

Det betyder nemlig, at kommunerne ifølge lovgivningen skal gøre det muligt for folk at betale med kontanter, efter indførelsen af e-faktura og NemKonto ellers netop har fået lukket de besværlige kontantkasser i kommunerne.

Latterlig udvikling

Målet med e-faktura og NemKonto har blandt andet været at opnå effektiviseringer via øget digitalisering.

- Det er latterligt, at vi skal have kontanter ind i kommunen igen. Det er ineffektivt, koster penge og tager ressourcer fra andre vigtige opgaver, sagde borgmester Karin Søjberg Holst i sidste uge til Computerworld.

Hos KL har kontorchef Marie Munk forståelse for frustrationerne over, at det offentlige med den ene hånd forsøger at få kommunerne til at lukke kontantkasserne og med den anden tvinger dem til at holde dem åbne.

Ifølge Økonomistyrelsen er der imidlertid indtil videre ingen anden udvej med den nuværende lovgivning.

Begræns kontantbetalinger

- I loven om offentlige betalinger er der en bestemmelse om, at man skal forsøge at afskaffe kontantbetalinger til det offentlige, siger vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt.

- Med kommunalreformen er det imidlertid aftalt med kommunerne, at der skal være borgerservicecentre, og at kommunerne skal stå for at udlevere pas og kørekort. Og i loven om pas står der blandt andet, at man skal kunne betale kontant, og så skal der selvfølgelig være mulighed for det, siger han.

- Men det er rigtigt forstået, at intentionen med at indføre NemKonto og e-faktura i det offentlige har været at begrænse de kontante betalinger?

- Det er klart, at man skal forsøge at begrænse antallet af kontantbetalinger, siger Henrik Pinholt.

KL har nu taget kontakt til Økonomistyrelsen med henblik på at finde en løsning på problemet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S