Mens brugen af konkurrence- og kundeklausuler i it-branchen falder, anvender it-virksomhederne i stigende omfang de såkaldte non-solicitationaftaler, der er hemmelige aftaler, som virksomheder kan have med hinanden om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Sådan lyder den samstemmende vurdering fra tre fagforbund, som Computerworld har talt med.
De tre fagforbund, Business Danmark, Prosa og IDA, vurderer alle, at der er fremgang i antallet af hemmelige aftaler mellem virksomhederne om at vende hinandens medarbejdere ryggen i en rekrutterings-situation.
Hemmelige aftaler vinder indpas
Business Danmark, der organiserer ansatte inden for salg, marketing og rådgivning, dokumenterer fornemmelsen med en ny undersøgelse, der viser et kraftigt fald i antallet af medlemmer, der har kunde- og konkurrenceklausuler.
- Tallene er så bemærkelsesværdigt høje, at vi ikke har anden forklaring end, at de hemmelige aftaler er ved at afløse klausulerne, siger Michael Krag-Svendsen, presseansvarlig hos Business Danmark.
Undersøgelsen er udarbejdet i kølvandet på en afgørelse fra Sø- og Handelsretten 28. juli 2006 i en strid mellem NeoProcess og WM-data, der var utilfreds med, at NeoProcess havde ansat to medarbejdere fra WM-data.
Retten slog fast, at det var ulovligt, og dømte NeoProcess til at betale en halv million kroner til WM-data, fordi virksomhederne havde en kontrakt med hinanden, der fastslår, at de ikke aktivt må ansætte hinandens medarbejdere.
Advokat Bent Hansen, der er chef for juridisk service hos Business Danmark, er betænkelig ved de hemmelige aftaler.
- Man tilsidesætter helt den beskyttelse, der blev vedtaget i 1999 i funktionærloven. Det vil sige, at lønmodtagerne pludselig kan blive udsat for en kunde- eller konkurrenceklausul, uden at de aner det, ligesom der ikke findes nogen form for kompensation, siger han.
Vurderingen deles af Prosa, der har lagt sig i selen for at få lovgivet mod de hemmelige aftaler, der kan stavnsbinde medarbejderne.
- Vi mener simpelthen ikke, at man kan binde medarbejdere i nogle aftaler, som de slet ikke har del i, siger faglig sekretær, Hanne Lykke Jespersen.
Vil have lovgivningen ændret
Også Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Business Danmark vil tage kontakt til de forskellige partier for at få ændret på lovgivningen, så der tages højde for de hemmelige aftaler.
- Det er et lovindgreb, der skal til, hvis brugen af de hemmelige aftaler skal hindres, siger Bent Hansen.
Problemet med hemmelige aftaler er ifølge formand for Ansatte Ingeniørers Råd i Ingeniørforeningen, Leif Dyremose, at medarbejderne ikke nødvendigvis ved noget om de hemmelige aftaler virksomhederne imellem.
Dette er ikke tilfældet med almindelige kunde- og konkurrenceklausuler, som skal stå i ansættelseskontrakten.
Såfremt der havde været indskrevet en klausul i ansættelseskontrakten kunne medarbejderen få udbetalt kompensation, som han er berettiget til ifølge funktionærloven.
Dette er ikke tilfældet ved aftaler virksomhederne imellem.
IDA: Færre antal klausuler
Ingeniørforeningen i Danmark oplever også et generelt fald i antallet af klausuler.
Leif Dyremose er enig med Michael Krag-Svendsen i, at hemmelige aftaler kan være årsagen til, at antallet af kunde- og konkurrenceklausuler er i nedgang:
- Virksomhederne må jo formodes at have samme behov for at holde på medarbejderne, som de hele tiden har haft, og de har så fundet en ny måde at løse det på, uddyber Leif Dyremose.
Den opfattelse deles af faglig sekretær i Prosa, Hanne Lykke Jespersen.
- Men aftalerne er jo skjulte, så jeg kan ikke være 100 procent sikker. Det kan imidlertid ikke være i nogens interesse at holde fast i folk, der ikke ønsker at være et sted, siger hun.
