TDC og Coop åbner musikbutik på nettet

Nyt partnerskab fører TDC og Coop op blandt Danmarks største udbydere af musik på nettet. Coop åbner Musikhylden, der indeholder mere end 650.000 musiknumre. Målet er at blive Danmarks største udbyder af musikdownloads.

Coop åbner musikbutikken Musikhylden på nettorvet.dk og kvickly.dk. Musikhylden indeholder mere end 650.000 musiknumre og er leveret af TDC.

- Vi har valgt at satse på en online musikbutik, fordi vi ved, at det er den vej, markedet går, siger Annette Falberg, internetchef i Coop Danmark.

Fra 2004 til 2005 steg supermarkeds-
gigantens salg af Mp3-afspillere med 50 procent, fortæller Annette Falberg, og den samme stigning ser ud til at gentage sig i år.

- Derfor er det naturligt, at vi også vil tilbyde musikken, der hører til, siger hun.

TDC har allerede succes med salg af musikdownloads og er en af landets største udbydere. Coop har derimod succes med salg af cd’er gennem især Kvickly og Kvickly xtra.

Gensidige fordele

- TDC og Coop supplerer hinanden fantastisk godt inden for dette forretningsområde, og vi forventer, at begge virksomheder vil få stor fordel af partnerskabet, siger direktør Gert Rieder, TDC Privat.

Coop Danmarks satsning på digital musik sker i forlængelse af den eksisterende netbutik, Nettorvet.

- Størstedelen af vores kunder på Nettorvet er mellem 30 år og 60 år. Og det er ingen hemmelighed, at vi med Musikhylden håber på også at få fat i de yngre kunder, siger Annette Falberg.

Hun ønsker dog ikke at oplyse, hvilke forventninger COOP har til antallet af downloads.

TDC's musikbutik blev etableret i efteråret 2003 og står i dag for omkring 35 procent af omsætningen på det hjemlige marked for salg af musik på nettet, oplyser TDC.

Virksomheden vurderer, at salg af musik i digitale formater vurderes i dag udgør omkring fem procent af den samlede omsætning på musikmarkedet.

Annonceindlæg fra Immeo

Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Rambøll Management Consulting

Senior AI Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S