Mandagens aviser om it

S freder IT-Universitetet. Danske telefirmaer risikerer kæmperegning. Huller i bredbåndsdækning. DF vil presse Sander til åbne standarder.

S freder it-universitetet

IT-Universitetet får opbakning til at fortsætte som selvstændig enhed af Socialdemokraternes forskningsordfører, Rasmus Prehn. Universitetet afgav sammen med resten af landets universiteter høringssvar om de kommende fusioner i fredags. Videnskabsministeriets oprindelige plan er at fusionere IT- Universitetet med Københavns Universitet. (Børsen)

Danske telefirmaer risikerer kæmperegning

De tre teleselskaber 3, Telia og TDC risikerer at modtage en regning på en milliard kroner fra IT- og Telestyrelsen, hvis en EU sag slår fast, at de 3G-licencer, som de danske myndigheder solgte til firmaerne i 2001, er momspligtige. Dermed kan de tre firmaers kamp for at få udbetalt 760 millioner kroner retur i moms på licenserne risikere at give alvorligt bagslag. Staten opkrævede nemlig ikke moms for licenserne i 2001, siger IT- og Telestyrelsen. (Berlingske Tidende)

Huller i bredbåndsdækning

Det er langtfra alle, som kan få bredbånd med hastigheder på to megabit i sekundet uden for de større byer i Danmark. På trods af faldene priser kan 150.000 husstande og virksomheder ikke få en forbindelse med denne hastighed. Således har hver femte landbrugsbedrift ikke muligheden for bredbånd. Dansk Folkepartis it-ordfører, Jørn Dorhman, mener, at der bør være forsyningspligt på området. (Berlingske Tidende)

DF vil presse Sander til åbne standarder

Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti vil lægge mere pres på videnskabsminister Helge Sander (V) for at få konkret handling bag snakken om indførelsen af åbne standarder i det offentlige. Partiet har stillet en byge af spørgsmål til videnskabsministeren om indholdet i rapporten, som kommuner, amter og andre institutioner afleverede i august. (Berlingske Tidende)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job