2006 tegner på mange måder til at blive et bemærkelsesværdig år i processorbranchen. Efter konkurrenten AMD sidste år mere end åndede store Intel i nakken, er der virkelig sket en radikal teknisk udvikling.
Intels første forkølede forsøg på at markere sig var Hypertreading, en slags virtuel tokerneprocessor, som formodentlig mest var opfundet af marketingafdelingen - og som kun marginelt og mest teoretisk kunne tilbyde bedre ydelse.
Men i år har vi i to omgange set introduktionen af nye dualcore-CPU'er, som en enig fagpresse har rost for markant bedre ydelse.
Og på den igangværende Intel Developer Forum-konference kunne Intel så fortælle, at allerede til november kommer den første quadcore-processor på markedet. Den bliver i først omgang målrettet highend gamer-markedet. Men fra næste år vil Intels quadcore-CPU'er være at finde på servermarkedet og rettet mod mainstream consumer-markedet.
Selvfølgelig er spil-enthusiaster interesserede i power, og de vil betale. I serverrummene giver Intels højpotente og ikke mindst strømbesparende CPU'er også god mening. Og formodentlig sved på panden hos firmaer som Sun Microsystems, når den rå beregningskraft udnyttes til at emulere en SPARC-processor, så serverne kan afvikle binær SPARC-kode.
Men hvad med consumer-markedet?
I flere år har det været god latin at mene, at der egentlig ikke var så voldsomme behov for at punge ud for højere ydelse. Tekstbehandling og webbrowsing giver næppe feber hos de fleste CPU'er, lyder argumentet.
Men alligevel vil Intel ind på det store marked med sin flerkerne-teknik. Et af chipgigantens argumenter er, at vi er på kanten til en dataeksplosion på den personlige pc. Google Desktop indekserer uafladeligt mange pc'er. Og nye muligheder for søgning i video og andet multimediendhold står for døren. Samtidig kræver antivirusscannere sin del af beregningskraften.
På den lange bane mener Intel, at stor processorydelse kan bane vej for tekniske muligheder, som vi har drømt om i flere årtier. Tænk eksempelvis på oversættelse mellem flere sprog i realtid.
De fleste af Intels argumenter er gode og fornuftige. Den tekniske innovationskraft i Intels flerkernestrategi bør aftvinge respekt og berettiger til at blive udnævnt til et reelt paradigmeskift efter mange år uden den store udvikling af processorers mikroarkitektur.
Kombineret med reelt nye teknikker som nand-flash, der er på vej som erstatningen for relativt langsomme harddiske, er der basis for endelig at løfte den gamle personlige computer ind i det nye årtusinde.
Men de gedigene hardware-gennembrud udfordrer samtidig i dén grad de store softwareleverandører til at få udviklet sine produkter, så de kan drage nytte af processorressourcerne.
For uden passende software er den nye vidunderlige hardware ligegyldig.
