Når borgerne i den kommende Guldborgsund Kommune tager knoglen for at ringe til rådhuset, vil personen i den anden ende svare ved hjælp af en IP-telefon.
- Vi får mange kommunale afdelinger, der er spredt ud over et stort geografisk område, så der er et godt økonomisk potentiale i at vælge IP-telefoni, forklarer it-chef Henrik Porst.
Guldborgsund Kommune er en sammenlægning af seks forskellige sydsjællandske kommuner, og alle institutioner vil efter 1. januar været koblet op på det samme IP-telefonisystem.
- Vi strikker vores infrastruktur sammen, så alle større lokationer er koblet op ved hjælp af 10Mbit-forbindelser. Både rådhuset, børnehaver og folkeskoler kommer på, så i alt vil 1500 brugere være koblet på systemet, når det er rullet fuldt ud, siger Henrik Porst.
Mange vælger IP-telefoni
Guldborgsund Kommune er ifølge teleanalytiker Torben Rune langt fra den eneste af de nye storkommuner, der har valgt at satse på IP-telefoni.
Han fortæller, at mange af kommunerne nu pludselig kan spare på specielt driftsomkostningerne.
- I gamle dage, hvor IP-telefoni var nyt, var der meget fokus på, hvad man kunne spare på minutterne. Det fokus er fuldstændig væk nu i de fleste kommuner, hvor det nu i langt højere grad handler om driftsomkostningerne og om hvor stor forskel, der er på at have ét telefonanlæg kørende frem for 50 eller 100. Alene den årlige driftsbesparelse kan i mange tilfælde betale hele omlægningen til IP-telefoni, siger Torben Rune.
Med IP-telefoni kan alle de kommunale institutioner kobles op på det samme system, så der kun er ét sted, hvor der skal bruges kræfter og penge på at drive et telefonanlæg.
- Med de nye kommuner kommer man ud i nogle situationer, hvor besparelserne ved at gå over til koncentrerede anlæg, hvor man typisk har ét centralt anlæg stående, er ganske betydelige i forhold til, hvad det koster af have 10-20-50 småanlæg kørende rundt omkring på plejehjem og i børnehaver, forklarer Torben Rune.
Business casen skal være på plads
Michael Hald er konsulent i Kommunernes Landsforening og rådgiver kommunerne om it-strategier.
Han peger på, at ikke alle kommuner kan opnå lige meget ved at skifte til IP-telefoni.
- Der er ikke nogen, der køber IP-telefoni, bare fordi det er IP-telefoni. Det er blot en ny måde at snakke på, og hvis ikke du kan spare penge på det, hvorfor søren skulle du så vælge det? Kommunerne investerer kun i IP-telefoni, hvis de kan se en god business case, siger Michael Hald.
Ifølge ham afhænger business casen i høj grad af, om kommunen allerede har infrastrukturen i form af opkoblinger rundt til alle de institutioner, der skal bruge IP-telefonisystemet.
- Infrastrukturen skal være der, for hvis ikke du har den, bliver det et dyrt anlæg. Har du, eller har du ikke, de routere, der kan lave den prioriterede trafik, og har du de rette internetforbindelser – det er den slags ting, der afgør valget, fortæller Michael Hald.
I Guldborgsund Kommune er it-chef Henrik Porst ikke nervøs for, hvordan det kommer til at gå med IP-telefonien. Der er både økonomiske og tekniske fordele ved systemet, mener han.
- Vi har allerede IP-telefonisystemet kørende i to af de seks kommuner, så vi ved, at det fungerer, og at vi kan spare på det. Men det er i ligeså høj grad de tekniske fordele, der betyder noget, for vi har en personlig telefonsvarer, nem viderestilling og en lang række andre tekniske faciliteter, der gør det her til et godt valg, siger Henrik Porst.
