Jobkarteller bør komme for EU-domstolen

Claus Hjort Frederiksens forslag om alene at forbyde den del af kartel-aftalerne, der er hemmelig, er langt fra god nok. Den kan nemlig ramme arbejdsmarkedets svageste, der ikke kan sige nej.

ComputerViews: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens bebudede lovforslag om at forbyde de hemmelige jobaftaler, som begrænser danskernes muligheder for at vælge job, er uacceptabelt dårligt.

Ministeren vil kun forbyde den del af den stærkt skadelige praksis, som er hemmelig.

Det skal altså fortsat være muligt for arbejdsgivere, som vælger at konkurrere på karteldannelse, at kontrollere medarbejdernes jobmuligheder og ofte de facto stavnsbinde dem.

Fremover skal medarbejderne bare vide det.

Rammer de svageste

Forslaget er en forbedring i forhold til dagens lovløshed på området, fordi medarbejderne med en oplysningspligt kan vælge en arbejdsgiver fra, som tager del i jobkarteller – hvis medarbejderen vel og mærke har den mulighed.

For ministerens udspil forbedrer først og fremmest betingelserne for de stærkeste på arbejdsmarkedet – de, der kan vælge og vrage. De svageste står langt mere usikkert.

Det er svært at se, hvorfor en liberal minister ikke ser det som en selvfølge, at alle borgere frit kan vælge at søge job, hvor de ønsker det – uden på forhånd at blive valgt fra, fordi virksomhederne har en indbyrdes aftale.

Det betyder en klar svækkelse af arbejdsmarkedet og fører til en lang række negative menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, som Computerworld har beskrevet over de seneste uger.

Over 80 procent af Venstres egne vælgere mener da også ifølge en opinionsmåling fra Userneeds, at det er uacceptabelt eller helt uacceptabelt, at virksomheder kan indgå jobbegrænsende aftaler – hemmelige eller ej.

Vær nu loyal over for dine vælgere

Hvis Claus Hjort Frederiksen ikke har nationens ve og vel på sinde, så burde han i det mindste være mere loyal over for sine egne vælgere.

Det er glimrende, at ministeren nu vil nedsætte et udvalg.

Det må være en selvfølge, at resultaterne bliver offentliggjort, så offentligheden får indblik i kartelmagerne på arbejdsmarkedet.

Hvis ministeren undviger kortlægningen i udvalgets kommissorium, så må Folketingets øvrige partier insistere på det.

Hvis ministeren ikke offentliggør resultaterne, så må pressen søge aktindsigt.

Hvis ministeren ikke gør selve jobkartellerne ulovlige, så må fagforeningerne anlægge sag ved EU-domstolen.

EU-domstolen har allerede hjulpet Danmark med at indse, at det skal være frit for enhver at vælge hvilken fagforening, man ønsker at være medlem af.

Det er trist, hvis vi også skal have hjælp til at finde ud af, at det må være frit for enhver at søge arbejde, hvor man vil.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Astrid Busk Nielsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Odense. Hun kommer fra en stilling som Account Manager hos IT-virksomheden ED i Skødstrup. Hun er uddannet indenfor handel og marketing. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job
Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job