Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i årevis kendt til de hemmelige kartel-aftaler, der hindrer medarbejdere i frit at skifte job.
I slutningen af 2004 sendte fagforbundet Akademikernes Centralorganisation på vegne af alle AC-organisationer nemlig et høringssvar til Beskæftigelses-
ministeriet, hvori der blev gjort opmærksom på netop de såkaldte non-solicationsaftaler.
Af brevet fremgår flere konkrete eksempler på jobkartel-aftaler mellem virksomheder.
Eksemplerne fremstår i anonymiseret form - blandt andet af hensyn til de berørte medarbejderes ansættelsessituation.
Ingen af eksemplerne har dog ført til konkrete sager, hvilket ifølge AC skyldes, at fagforbundet ikke havde mulighed for selv at føre sag.
- Det er i sagens natur ikke muligt at føre sager herom på vegne af medlemmerne, da det handler om fortrolige og hemmelige aftaler mellem to virksomheder og ikke om aftaler mellem den ansatte og virksomheden, oplyste AC dengang i høringssvaret.
Høringssvaret faldt i forbindelse med en undersøgelse om netop kartel-aftalerne, hvor Beskæftigelsesministeriet í november 2004 spurgte en lang række organisationer om omfanget og karakteren af aftalerne.
Trods gentagne rykkere får fagforbundene dog aldrig svar fra beskæftigelsesministeren.
I stedet havner et notat hos Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I notatet konkluderer en fuldmægtig, ifølge Magisterbladet, at man stadig ikke har et "fyldestgørende" overblik, hvilket gør det svært at lovgive om aftalerne.
Siden har Beskæftigelsesministeriet ikke forfulgt sagen yderligere.
Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), som i et interview til Computerworld i sidste uge bedyrede, at han kun kender til ét konkret eksempel på non-solicitationsaftaler, nemlig sagen fra Sø- og Handelsretten.
Her blev NeoProcess dømt til at betale en halv million kroner i bod for at have ansat to medarbejdere fra WM-data.
