Store fejl i statistik fra IT- og Telestyrelsen

IT- og Telestyrelsen har måttet rette historiske tal i den seneste telestatistik, fordi de viste sig at være forkerte. Styrelsen er nødt til at stole på virksomhedernes indberetninger, forklarer specialkonsulent i styrelsen. Dybt kritisabelt, mener teleanalytiker.

Der er ingen garanti for, at alle tal i de omfattende statistikker fra IT- og Telestyrelsen er korrekte.

Og det er selv om stastikkerne danner grundlag for alt lige fra televirksomhedernes forretningsstrategier til Folketingets lovgivning på teleområdet.

Efter at have set nærmere på telestatistikken fra første halvår 2005 og den netop offentliggjorte statistik for første halvår 2006 kan Computerworld afsløre, at der er blevet foretaget omfattende korrektioner efter offentliggørelsen af den første statistik.

I statistikken fra første halvår 2005 var det opgjort, at der i alt var 78.335 IP-telefoni-abonnementer i Danmark. Men i den nye statistik er det historiske tal for første halvår 2005 pludselig kun på 60.527.

Der må ofte korrigeres

Forskellen skyldes primært, at antallet af abonnementer hos fiberselskabet ComX oprindeligt var sat til hele 21.710 for første halvår 2005, mens det senere viste sig, at det korrekte tal kun var på 4.853.

- Der er kommet en korrektion på det tal, forklarer Flemming Bøgh-Sørensen, der er specialkonsulent i IT- og Telestyrelsen.

- Er I ofte ude for, at der må foretages korrektioner?

- Ja, det er vi. Det kan både være os, der opdager, at der er en fejl, og virksomhederne, der selv kommer med en korrektion, fordi tallet er forkert. Som oftest er det, fordi vi har stillet et spørgsmål, men det kan også være fordi virksomheden selv bliver opmærksom på det.

- I det her tilfælde viser det sig, at der kun var en fjerdedel af de kunder, som der stod i den oprindelige statistik. Det er vel ikke bare en korrektion?

- Altså, vi kan jo ret beset ikke vide, hvad det skyldes. I sidste ende er vi jo nødt til at stole på, hvad der bliver sagt, siger Flemming Bøgh-Sørensen.

Han fremhæver, at rettelserne også kan skyldes, at der kan være misforståelser i definitionen af de forskellige kategorier.

Læser Computerworld for at tjekke tal

Flemming Bøgh-Sørensen erkender dog, at det kan være svært at sikre, at alle indberetninger er fuldstændig korrekte, og at det er kedeligt med så store fejl.

- Men vi har ikke nogen fornemmelse af, at det er udbredt, at der bevidst bliver pyntet på tallene, siger Flemming Bøgh-Sørensen.

Han peger på, at IT- og Telestyrelsen er blevet bedre til at komme med helt klare definitioner af de kategorier, som virksomhederne indberetter til.

- Hvad gør I for at kontrollere de tal, som de forskellige virksomheder opgiver?

- Vi gør faktisk en del for at tjekke, om tallene er rigtige. Blandt andet sammenholder vi tallet med de samme selskabers tidligere indberetninger. Vi gør det også ved i øvrigt at holde os orienteret om, hvad der har stået i artikler hos for eksempel Computerworld om udviklingen på markedet. Vi tager ikke nødvendigvis en indberetning for pålydende, for vi forsøger at tage stilling til, om det der står i den, kan være rigtigt, siger Flemming Bøgh-Sørensen.

Fra 90 millioner til 40 millioner

Antallet af IP-telefoni-abonnementer er dog ikke det eneste tal, der er blevet rettet af IT- og Telestyrelsen.

I rapporten fra første halvår 2005 kunne man læse, at der var blevet talt 90 millioner minutter i kategorien IP-telefoni trafik.

I den seneste udgave er det tal pludselig blevet ændret til kun 40 millioner minutter, hvilket ifølge IT- og Telestyrelsen skyldes, at Cybercity efterfølgende nedjusterede sit tal fra 50 til 14 millioner minutter.

Det er helt forkert, at man ikke har oplyst om en sådan korrektion, mener teleanalytiker John Strand.

- Jeg synes, at det er dybt kritisabelt, at man sender en statistik ud, hvor man har korrigeret i nogle historiske tal, uden at man gør opmærksom på det. Jeg synes, at det er lidt skræmmende, at IT- og Telestyrelsen skjuler de rettelser, der er blevet foretaget, siger John Strand.

Han peger på, at styrelsens statistikker danner grundlag for mange vigtige beslutninger i teleindustrien.

- Man bruger tallene til at se, hvilke virksomheder, der er i stand til at tiltrække kunder og som et billede på, hvad det er, kunderne efterspørger. Så de her tal er for branchen meget vigtige til at finde ud af, hvad man skal satse på, forklarer John Strand.

Hos IT- og Telestyrelsen peger specialkonsulent Flemming Bøgh-Sørensen på, at man altid markerer rettelser i historiske tal med to stjerner – men ikke gør læserne særskilt opmærksomme på de meget store rettelser som for eksempel ændringen fra 90 millioner minutter til 40 millioner.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank