Red Hat vil væk fra Nasdaq-børsen

Håbet om at blive mere interessant for investorerne, får Red Hat til at skifte børs fra teknologibørsen Nasdaq til den officielle New Yorker-børs.

Selskabet Red Hat, der står bag det Linux-baserede styresystem af samme navn, har indgivet ansøgning til børsen i New York, NYSE, om at blive noteret.

Såfremt ansøgningen bliver godkendt, vil selskabets aktier kunne handles på børsen fra 12. december under symbolet RHT.

Hidtil har selskabet været noteret på teknologibørsen Nasdaq under symbolet RHAT.

Red Hats ledelse har imidlertid forventninger om, at en New York-notering vil gøre selskabet mere synligt blandt investorer.

- En notering på New York-børsen vil øge synligheden blandt investorer, give bedre stabilitet i handlen med selskabets aktier og en mere effektiv prisfastsættelse af aktien, udtaler Red Hats økonomidirektør Charlie Peters i en pressemeddelelse.

Red Hats blev noteret på Nasdaq-børsen i august 1999.

I dag har selskabet en markedsværdi på mere end 17,5 milliarder kroner og har kunnet levere 14 kvartaler i træk med fremgang.

I slutningen af september kom det dog frem, at Red Hats integration af det opkøbte JBoss ville blive dyrere end ventet.

Selskabet nedjusterede forventningerne til årets resultat - måske som følge af, at væksten i antallet af nye kunder ikke er fulgt med i samme tempo, som Red Hat har købt op.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere