Danmarks nye omstridte receptregister er blevet tændt og rullet ud på de første 20 apoteker i Danmark.
I løbet af de næste to måneder vil samtlige apoteker i hele landet blive tilkoblet registeret.
- Siden 10 .oktober har registret kørt i tomgang med prøveordninger på seks apoteker rundt i landet. Det er gået rigtig godt. Men nu sætter vi det i første gear og speeder op for tilkobling af apoteker, siger kontorchef og projektleder Lasse Larsen fra Lægemiddelstyrelsen, der er ansvarlig for driften af systemet.
Registret er en videreudvikling af det tidligere system, Medicinprofilen. Videreudviklingen er sket på initiativ fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet som et led i digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen.
Receptregistret er udviklet til både at servicere læger, apoteker, hjemmesygeplejen og patienter, der gerne vil se og administrere sine egne recepter, eksempelvis ved at dirigere en recept til et bestemt apotek.
Hård kritik af mangel på personlig sikkerhed
Men registret har mødt hård kritik inden det for alvor et gået i luften.
Både Forbrugerstyrelsen, Datatilsynet og Patientforeningen Danmark har kritiseret, at borgernes medicinforbrug skal registreres.
- Registeret er ulovligt, som vi ser det. Og så er risikoen for misbrug større end de fordele, der kan være ved sådan et system, har sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, tidligere udtalt til pressen.
Risikoen skal ses i forhold til datasikkerheden, hvor omkring 75.000 personer i sundhedssektoren får adgang til yderst følsomme oplysninger om, hvilken medicin en vilkårlig dansker får udleveret.
Lige nu har cirka 2.500 praktiserende læger og knap 200 apoteker ifølge Lasse Larsen adgang til registret.
- Og bliver alle aktiviteter logget, så borgeren via sin digitale signatur kan se, hvem der har besøgt profilen, forsikrer han.
Skaden kan være sket
Men den forsikring har dog ikke gjort bekymringen mindre hos kritikerne.
- Man kan spørge sig selv, om det er nok bare at logge, hvem der har brugt et sådant system. Logning kan være fint nok, men skaden er jo sket, hvis nogen misbruger systemerne. Det centrale spørgsmål, som vi håber at politikerne vil tage op, er, om logning er nok, har direktør for Datatilsynet, Janni Christoffersen, tidligere udtalt til Computerworld.
Lasse Larsen erkender, at man fra politisk side kommer til at se på yderligere foranstaltninger, der gør misbrug besværligt.
Som eksempler nævner han, at man på længere sigt kan få tilsendt en sms eller mail, når nogen har været inde og se i ens egen profil.
Ingen personlig vinding
Han pointerer dog, at læger og andre ikke har nogen personlig vinding ved at snage i folks journaler.
- Man skal jo vægte potentielle usikkerheder op mod konkrete vindinger. Og i sidste ende er det den enkelte patient og dennes læge, der med sin indsigt i journalen kan vurdere, om et opslag har været relevant, forklarer Lasse Larsen.
Han understreger, at hvis enkelte personer udviser bestemte søgemønstre, så vil adgangen til systemet automatisk lukke ned.
Alternativt kan Lægemiddelstyrelsen selv lukke for adgangen manuelt.
Oplysninger samles ét sted
- I forhold til det gamle system, så sikrer vi med det nye register, at oplysningerne samles ét sted, hvilket vil lette kommunikationen mellem læger og apoteker. Men den største fordel er en forbedret datakvalitet og det elektroniske medicinkort til hjemmesygeplejen, forklarer Lasse Larsen.
Som praksis er nu, så sammenstykker hjemmesygeplejen de ældres medicinkort ud fra forhåndenværende kilder såsom gamle recepter.
En gang om året sendes oplysningerne til patientens læge, der skal kontrollere, at medicinkortet er korrekt.
Det er en omstændelig proces og den sikrer ikke, at den aktuelle medicinering er korrekt noteret.
Lasse Larsen påpeger, at i dag er der ingen, der har et samlet overblik over, hvilken medicin patienter får ordineret af læger og speciallæger. Ofte ikke engang patienterne selv.
- Ved hjælp af receptregistret kan lægen således se, at Fru Jensen stadig har det dårligt fordi hun ikke har fået udleveret sin medicin. Faktisk bliver cirka 10 procent af al medicin slet ikke afhentet på apotekerne. Og på den måde er registret en stor gevinst for behandlingssikkerheden, udtaler Lasse Larsen.
Ved hospitalsindlæggelser er der ifølge Lasse Larsen også gevinster at hente i registret.
- Mange hospitalsindlæggelser skyldes medicinforgiftning eller manglende indtagelse af medicin. Og den afdeling patienten bliver indlagt på kan igennem receptregistret med det samme se, hvilken behandling den pågældende skal have, forklarer han.
Ifølge Apoteket.dk er der cirka 6.500 årlige indlæggelser som direkte følge af medicinforgiftninger.
Registret ruller ud mod øst
Receptregistret bliver først udrullet i Jylland og derefter Fyn, Sjælland og slutteligt i København.
Den geografisk orienterede udrulning skyldes, at der er længere mellem apotekerne uden for København.
Man har derfor fra Lægemiddelstyrelsen side ønsket, at to nabo-apoteker begge har registret tilknyttet, så der ikke opstår forvirring, om apoteker i ens nærområde er tilknyttet servicen eller ej.
