Medarbejdermangel i it-virksomhederne gør det svært for fagforeningerne at slå på klassiske fagforeningsdyder som fælles fodslag på eksempelvis lønområdet.
Medarbejderne kan nemlig i højere grad kan kræve lukrative individuelle ordninger.
– Det nemmeste for en medarbejder i en branche med højkonjunktur er at melde sig ud af sin fagforening, siger strategisk og politisk rådgiver Lotte Hansen fra kommunikations-bureauet Advice.
Hun påpeger, at udfordringerne for en fagforening derfor handler om at blive ved med at rejse nye problemstillinger, der er relevante både på et fællesskabsniveau og samtidigt appellerer til den dybt individuelle medarbejder.
– I en situation, hvor arbejdsgiverne jagter de bedste it-hoveder, kan den enkelte ikke bruge fagforeningens klassiske kamp for minimumslønninger til noget, når vedkommende kan få det tredobbelte tilbudt hos sin arbejdsgiver, siger hun.
Kartel-sag en god krog
Lotte Hansen peger i den sammenhæng på, at Computerworlds kartel-sag er en god hank for en it-fagforening at gribe fat i og profilere sig på.
– Sagen viser, at den enkelte fagforening stadig kan tage alle under en kam i it-branchen. Og medarbejderen kun igennem den givne fagforening kan få sine rettigheder opfyldt. Derfor udnytter fagforeningerne sagen bedst muligt, forklarer hun.
At sagen er en god hank, understreges af, at fagforbundet Prosa - der blandt andet har sagsøgt IBM på vegne af et medlem - har indkaldt til informationsmøde om de hemmelige jobkarteller.
I samme åndedrag og til samme møde vil fagforbundet fortælle om "muligheden for en overenskomst med IBM Danmark", som det fremgår af Prosas hjemmeside.
Faglig sekretær hos fagforeningen Prosa, Hanne Lykke Nielsen, peger da også på vigtigheden i at vise flaget for at markere, at fagforeningen eksisterer.
– Job-klausuler er et af de områder, som vi er opmærksomme på, når der er højkonjunktur, siger Hanne Lykke Jespersen.
De kan klage
Hun siger, at fagforeningen generelt kan hjælpe medlemmerne på en helt anden måde end, når der er lavkonjunktur.
Eksempelvis tør folk stå frem og beklage sig uden fare for fyringer, og der er derfor også nemmere for fagforeningerne at få sagerne frem.
Hos Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) sælger man i mindre grad sig selv på enkeltsager.
– Men synlighed betyder rigtig meget for os. Derfor benytter vi også et kommunikationsbureau til at måle vores medieindsats, forklarer formand for IDA, Lars Bytoft Olsen.
Han pointerer dog, at enkeltsager aldrig bør være det eneste, som en fagforening kæmper for og markedsfører sig med.
I den sammenhæng ser han IDA mere som en faglig interesseorganisation frem for en klassisk fagforening.
Derfor er han også skeptisk med hensyn til, at markere sig heftigt på enkeltsager frem for at se på det samlede billede.
- Det er fint nok, at fagforeningerne slår på tromme. Men jeg tror nu ikke det rykker ret meget politisk. Derimod er promovering af teknologi og dens betydning virkelig noget, der har interesse for vores medlemmer. Derfor ser vi mere overordnet på, hvad vi kan gøre for den sag ved blandt andet at deltage i politiske og samfundsmæssige debatter frem for at fare op over en enkeltsag, siger Lars Bytoft.
Han spørger derfor retorisk:
- Hvad gør diverse fagforeninger, når enkeltsagerne ikke er der mere?
