Boet efter Dyremose - nu er småt godt for TDC

TDCs nye topboss, Jens Alder, har bebudet nedskæringer og mulige frasalg. Det giver mening for et selskab, der alt for længe har siddet mellem to stole rent strategisk.

ComputerViews: Der skal spares, formentlig sælges fra og så skal citronen presses hjemmemarkedet.

Sådan lyder i kort sammendrag det budskab TDC's nye chef Jens Alder har spredt de seneste dage, blandt andet i et interview med Computerworld.

Det er måske ikke en voldsomt inspirerende opskrift, men den giver god mening for et selskab, der i et strategisk perspektiv har haft endda meget svært ved at finde sine ben under Henning Dyremoses mangeårige ledelse.

Det bløder

Det kommer ikke som en overraskelse, at Alder vil slanke staben, rydde op i koncernens lovligt vidtforgrenede bureaukrati og skabe øgede synergier på tværs af forretningsområderne.

En af TDC's væsentlige cash cows, fastnettelefonien, bløder med en hastighed af fem-syv procent om året, og det må nødvendigvis få konsekvenser på omkostningssiden.

Der er ligeledes sund fornuft i at sælge fra.

For ærlig talt: Det er ikke den mest imponerende buket internationale aktiver TDC har samlet sig i årene under Dyremose.

I nogle tilfælde har man investeret i et godt selskab, men ikke formået at tilkæmpe sig fuld kontrol (Polkomtel i Polen er et eksempel).

I andre har man betalt overpris for aktiver, der aldrig for alvor har leveret varen (behøver vi nævne Sunrise i Schweiz?).

TDC har siddet på hænderne

Mens rivalerne Telenor og TeliaSonera har delt størstedelen af de nordiske markeder mellem sig, og investeret i international vækst, så har TDC jævnt hen siddet på hænderne inde i det hyggelige Nørregade.

En hård dom? Så prøv lige at kigge op til de statsejede nordmænd i Telenor, som med veltimede investeringer i virkelig attraktive vækstmarkeder – Rusland, Ukraine, Syd- og Sydøstasien – har skaffet sig over 100 millioner abonnenter på en syv-otte år.

Men hvad er så den positive arv fra Dyremose-årene?

At TDC med bravur har forsvaret sit territorium i Danmark.

En analyse fra de britiske telekonsulenter Ovum viser, at TDC i 2004-05 var nummer et i sammenligningen med 12 andre europæiske teleselskaber, når det gjaldt om at maksimere omsætningen på hjemmemarkedet.

Det er den succes, som praktikeren Alder vil bygge videre på, og her kan mesterlobbyisten Dyremoses evne til at stryge offentligheden og de danske beslutningstagere med hårene igen komme til sin fulde ret.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,