ComputerViews: Julestemningen sænker sig så småt over land og by - bare ikke i forholdet mellem den europæiske telebranche og EU Kommissionen.
Her ligger temperaturen på nærmest sibiriske frostgrader, og der er udsigt til snestorme langt ind i det nye år.
Humøret var allerede lavt efter holmgangen tidligere på måneden mellem EU kommisær Viviane Reding og den samlede telebranche om en nedsættelse af taksterne på mobil roaming.
– Det bliver en katastrofe, hvæsede Reding om et forslag, der imødekommer teleindustriens ønske om regulering af priserne på engrosniveauet.
Reding ønsker nemlig skarp kontrol også med detailpriserne.
Sovjet-metoder
Topdirektøren for France Telecom - et af de selskaber, som har mest at tabe ved en nedsættelse af taksterne – var ikke sen til at kvittere for kommissærens venlighed.
Direktøren mere end antydede, at Redings tilgang minder om de rene Sovjet-metoder.
– Tidligere var det kun den østlige del af Europa, der anvendte den form for regulering, sagde Didier Lombard til Financial Times.
Men alt det var tilsyneladende kun begyndelsen på balladen.
For denne uges aftale mellem Deutsche Telekom – Europas største telekoncern – og den tyske regering om, at teleselskabet kan holde konkurrenterne ude af sit nye topmoderne bredbåndsnet, vil formentlig udløse en ny strid, der kan blive mindst lige så bitter som det årelange slagsmål om roamingpriserne.
Kan blive en bombe
I sin yderste konsekvens er aftalen nemlig en bombe under principperne bag den europæiske teleliberalisering, hvor åbningen af de net, der tilhører de etablerede selskaber, har været et helt afgørende omdrejningspunkt.
I øjeblikket er Kommissionen ved at forberede sit udspil til nye liberaliseringstiltag (i form af en revision af teledirektivpakken fra 2002), og her er udviklingen i Tyskland en alvorlig udfordring.
Viviane Reding truede allerede tidligere på året tyskerne med bål og brand, hvis de ikke makkede ret og droppede deres studehandel på bredbåndsområdet.
Tilsyneladende med ringe effekt.
Uanset udfaldet af de aktuelle bataljer tegner konflikterne mellem teleindustrien og Kommissionen et billede af en meget trængt branche, der gør alt for at forsvare sit territorium i ofte uhellige alliancer med nationale lovgivere.
Det er en ekstremt defensiv strategi, der kan sikre kortsigtede gevinster, men som ikke pynter på industriens omdømme.
På roaming-området, for eksempel, kan der sagtens argumenteres for, at en regulering af mobilpriserne bør foregå på engrosniveau, fordi en detailregulering kan virke konkurrenceforvridende og nemt bliver overdrevent bureaukratisk.
Men teleselskaberne har kun sig selv at takke for, at de i den debat nu står med ryggen mod muren.
Hvad er det lige, som i årevis har forhindret dem i selv at implementere pan-europæiske reduktioner i de priser alle udmærket ved er vanvittigt høje - og som så åbenbart er i modstrid med intentionerne bag EU's indre marked?
Hvis de europæiske teleselskaber skal få et godt nytår kræver det ikke bare fortsat fokus på lønsom vækst og produktinnovation (to områder, hvor der er mange positive takter), men også en forståelse af, at et ramponeret image kan blive nok så dyrt i det lange løb.
