Oppositionen kræver eksamen i digitale kompetencer

Elevernes digitale kompetencer bør testes i eksamenssituationen, mener oppositionspartierne, der i næste uge fremægger et beslutningsforslag, der er en appel til regeringen om at indføre mere nutidige eksamensformer.

Mens undervisningsministeren i kraftige vendinger afviser, at digitale kompetencer bør være en del af folkeskolens afgangseksamen, åbner oppositionen nu for, at det sker.

Digitale kompetencer er nemlig så væsentlige, at det i en eller anden form bør være en del af de kompetencer, som eleverne testes i ved afgangseksamen, mener en koalition bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF.

Fremsætter beslutningsforslag

I et beslutningsforslag, der fremlægges i næste uge, foreslår oppositionspartierne blandt andet, at regeringen igangsætter et udviklingsarbejde, der forsøger at finde ud af, hvordan it-kompetencer såsom eksempelvis selvstændigt arbejde med it og infomationssøgning kan indgå i nye prøveformer.

"Informationssøgning og kildekritik er væsentlige kompetencer. På den ene side er det jo en gave til eleverne, at biblioteket er rykket ind i computeren på skrivebordet. På den anden side stiller det store krav til, hvordan man anvender det," siger Christine Antorini (S), uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.

For en uge siden kritiserede eksperter, at it-relaterede færdigheder ikke testes i eksamenssituationen.

I nutidens Danmark vil det være helt relevant at eksamensprøve elevernes evne til at søge informationer kritisk på internettet og kommunikere effektivt via internettet, mener de.

Netop disse punkter er blandt flere på en liste over digitale kompetencer, som tænketanken CIO Innovation Forum mener, er helt essentielle for danske samfundsborgere at besidde fremover.

Formand for Danmarks Skolelederforening pegede endvidere på, at en inkludering af it-elementet i eksamenssituationen vil styrke skolelærernes fokus på it i undervisningen.

Kontant ministerafvisning

Men undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser kritikken. Der gøres allerede meget for at styrke elevernes digitale færdigheder, mener han.

It er allerede er integreret i slut- og trinmål for alle fag, ligesom 1150 skoler i dag udsteder junior-PC-kørekort, lyder det fra ministeren.

Desuden fremhæver ministeren, at der er to alvorlige forhindringer for at teste elevernes digitale færdigheder i eksamenssituationen.

Dels er der risiko for snyd, hvis eleverne testes i at bruge internettet i eksamensituationen, dels er der endnu ikke nok internetforbindelser på skolerne, til at de kan bruges i en eksamenssituation.

Gammeldags tænkning

Christine Antorini undrer sig over argumenterne.

"It er ikke bare hardware, som Bertel Haarder mener. Det vigtigste er, hvordan man bruger det. Regeringen og Dansk Folkeparti har stadig et meget gammeldags syn på eksamen som noget, der skal foregå, som da de gik i skole med at sidde isoleret og skrive en stil," siger Christine Antorini.

Forslaget om at undersøge mulighederne for it-kompetencer i folkeskolens afgangseksamen er en del af et større beslutningsforslag fra de tre oppositionspartier.

Appel til regeringen

Forslaget er en appel til regeringen om at indføre prøveformer, der afspejler nutiden – eller i det mindste undersøger mulighederne.

"Virkeligheden ændrer sig. Efter vores opfattelse skal undervisningsmetoder og eksamensformer afspejle virkeligheden," siger hun

Hun mener eksempelvis, at en eksamen godt kan foregå i en projektgruppe, hvilket minder om en situation, som mange af eleverne senere møder i erhvervslivet.

"Men vi siger ikke, at det skal være enten eller. Eleverne skal også testes i basale kundskaber. Men vi mener, det er ligeså vigtigt at se på, hvordan man kombinerer disse kundskaber og sætter dem i spil forhold til hinanden. Kreativitet er ikke kun billedkunst. Det er også evnen til at se på kendt stof og anvende det på en ny måde," siger Christine Antorini.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S