Oracle-mand bliver ny topchef for Dell i Danmark

Oracle-manden Stig Jørgensen overtager ansvaret for Dell i Danmark, efter han i den seneste tid har haft en toppost for Oracle i Europa. "En stor ledelsesudfordring," begrunder han skiftet med.

Artikel top billede

Oracle-manden Stig Jørgensen bliver ny topchef for Dell i Danmark.

Stig Jørgensen afløser dermed Michael Meister, der blev konstitueret som Dells danske direktør, da Guy Auger i november 2006 vendte tilbage til sit hjemland, Canada.

Stig Jørgensen, der tidligere har været direktør for Oracle i Danmark i en årrække, har i de seneste ni måneder siddet i stillingen som vice president med ansvar for Oracles partnersalg i Vesteuropa.

Spændende ledelsesudfordring

Han begrunder skiftet fra en europæisk toppost til en post som landeansvarlig for Danmark med, at det er "en meget spændende ledelsesudfordring".

Stig Jørgensen siger til Børsen, at Dell er et klassisk eksempel på en meget succesrig virksomhed, som har nået toppen og som nu skal revitalisere hele forretningen.

"Vi skal i hvert fald bruge to år på at gøre Dell til den største leverandør af pc'er herhjemme igen, men nok så vigtigt er det, at vi formår at dreje forretningen over i en mere service- og løsningorienteret retning," siger Stig Jørgensen til Børsen.

Han får nu base i Dells danske hovedsæde i Ørestaden, hvor hans nærmeste chef bliver Henrik Thomsen, der er Dells chef for Norden og Benelux landene.

Stig Jørgensen har tidligere været direktør i det lille databasefirma Informix, hvorfra han i 1997 blev hentet til Oracle.

Dell har i de seneste to år været presset af en lang række faktorer, der for et par måneder siden fik selskabets stifter Michael Dell til at afskedige topchef Kevin Rollins, der ellers tog over, da Michael Dell trak sig tilbage to år tidligere.

Dell martres blandt andet af faldende markedsandele, faldende aktiekurs, efterforskning for regnskabssvindel, der har fået selskabet til at udskyde regnskabet flere gange, mens også verdenshistoriens største batteri-tilbagekaldelse af flere millioner batterier har ramt selskabet.

Michael Dell har i den seneste tid gennemført en del udskiftninger af selskabets topledelse i et forsøg på at dreje det store selskab med 72.000 medarbejdere ind på en ny kurs.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S