Computerworld har løbende skrevet om IP-telefonsystemer, der ikke fungerer. Men hvordan er det egentlig gået de nedturs-ramte firmaer, der har haft problemer med at implementere?
Meget godt, viser Computerworlds rundspørge, der begynder hos SKAT, som det i flere uger nærmest var umuligt at ringe til.
Danmarks nye skatteopkrævningsenhed var i efteråret 2005 lige opstået efter en fusion mellem ToldSkat og de mange kommunale skatteforvaltninger.
Den tekniske afdeling lancerede fra begyndelsen et nyt IP-telefonsystem, men visse kobberkabler var endnu ikke erstattet med fiber, og telefonbelastningen var andre steder højere end forventet.
Det skulle gå galt, og det gjorde det.
Men hvad værre var: Jorden var frossen dette efterår, så det var bestemt ikke lige til at forbedre kapaciteten.
"Den del af festen er okay nu. Men vi kan stadig løbe ind i udfordringer," siger Steen Rydicher, kontorchef i SKAT.
Alle medarbejdere er nemlig ikke på deres endelige plads efter fusionen, så det har ikke været nok bare at udvide fiberforbindelserne.
Personalet flytter rundt
Sidste år havde SKAT 7.000 personaleflytninger, og store dele af personalet har arbejdet i forskellige midlertidige afdelinger.
Det har skabt store udfordringer hele tiden at have den rette kapacitet på alle lokationer.
Det har dog hjulpet, at SKAT har samlet kundecentrene – og dermed det meste af telefonbelastningen – i færre afdelinger.
Så sent som i denne uge oplevede danskerne igen problemer, hvis de ville have fat i SKAT. TDC hoster SKAT's telefonløsning, og da de havde netværksproblemer, gik det også ud over SKAT's telefoner.
Steen Rydicher mener, at det var en "særlig uheldig omstændighed", og at telefonforbindelserne generelt er stabile.
Hav styr på dine linjer
Det er linjerne også blevet hos Sparekassen Kronjylland.
IP-telefonien har hele tiden virket fint mellem afdelingerne, men ud af huset var kvaliteten ikke noget at råbe hurra for, da sparekassen skiftede telefonerne ud.
Problemet skyldtes, at sparekassen brugte linjerne til både telefoni og andet data.
Nu har telefonien sin egen linje, og banken har rettet og justeret forskellige småting.
"Vi er meget positive," siger Jesper Bjerre, teknisk souschef i Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen har nemlig en del filialer, og med IP-telefonien er det nu blevet muligt at have telefonanlægget ét sted.
Til gengæld regner Jesper Bjerre ikke med at få nogen besparelse på at skifte til en IP-platform – indtjente penge skal bruges til at gøre systemet bedre hen ad vejen.
Værre end satellitforbindelser
DR har derimod allerede tjent penge på sinIP-løsning, selv om teknologi- og servicedirektør Peter Andersen dog ikke vil sætte beløb på.
Begyndelsen var dog kaotisk.
Samtidig med udflytningen til DR Byen skiftede DR også til den nye IP-platform. Det betød aflysning af flere radioprogrammer de første dage.
På samtaler til Aalborg var der forsinkelser på op mod et sekund eller fire gange så meget som forsinkelsen på en dårlig satellitforbindelse.
Peter Andersen fortæller, at problemet lå i en konfigurationsfejl, der blev løst forholdsvist hurtigt.
I mellemtiden blev radioprogrammer med liveinterviews flyttet til Radiohuset i København, så problemet eksisterede reelt kun få dage.
Siden fejlen blev rettet, har DR ikke oplevet nogen problemer af betydning, og DR er nu i gang med at udtænke ideer til at bruge IP-telefonien i forskellige programmer.
Det kan for eksempel være en mulighed for at bruge platformen til at lave afstemninger over telefonlinjerne.
Alle tre virksomheder er altså blevet godt tilfredse med IP-telefonerne i det lange løb, men hvordan kan andre helt undgå startproblemer? Jesper Bjerre fra Sparekassen Kronjylland har tre råd:
Hav styr på dine linjer, gennemfør test før implementering og undervis de ansatte i at bruge det nye udstyr.
