TJX’s datatyveri er det største nogen sinde

Den amerikanske virksomhed TJX er over 18 måneder blevet frarøvet oplysninger om 45,6 millioner kreditkort.

Computerworld News Service: I over to måneder har TJX Companies nægtet at udtale sig om omfanget af virksomhedens datatab, men nu frigiver de endelig nogle detaljer.

Virksomheden oplyser, at 45,6 millioner kreditkortnumre er blevet stjålet fra et af dets systemer over en periode på mere end 18 måneder af et ukendt antal hackere.

Det enorme antal slår den hidtidige rekord på 40 millioner oplysninger, som i midten af 2005 blev stjålet fra CardSystems Solutions.

"På grund af tyveriets omfang, vore virksomheders geografiske spredning og den tidsperiode, som angrebene blev foretaget indenfor, har vores efterforskning krævet meget tid -og den er ikke færdig endnu,” lyder det fra TJX.

TJX har hyret IBM og General Dynamics til at hjælpe med efterforskningen og de opdagede at angrebene ikke startede i maj 2006, som først antaget, men allerede i juli 2005.

Flere banker over hele USA har måttet spærre og udstede tusindvis af nye kreditkort på grund af indbruddet.

Det er svært at finde ud af præcis, hvilke informationer, der er blevet stjålet, fordi mange af dem er blevet slettet fra virksomhedens database i løbet af den almindelige forretningsgang.

"Som om det ikke var galt nok i forvejen, har røverne indtil videre gjort det umuligt for os at bestemme indholdet af de fleste af de stjålne filer," lyder det fra virksomheden, men uddybede ikke hvilken teknik hackerne har brugt.

”Kundernes navne og adresser var ikke inkluderede i de oplysninger der er blevet stjålet,” siger TJX.

"Vi fortsætter arbejdet med at identificere de stjålne informationer, men vi er ved at miste håbet for om vi nogen sinde får identificeret al den stjålne information,” siger TJX.

Indtil videre har virksomheden brugt 28 millioner kroner i forbindelse med indbruddet, selvom det er svært at forudse hvilket omkostninger der kommer som følge af indbruddet. Virksomheden bliver sagsøgt flere forskellige steder fra.

TJXs afsløringer kommer kun få dage efter at seks borgere fra Florida er blevet anholdt for at lede en ring af kreditkort-svindel for mange millioner kroner.

Oversat af Ditte Thøgersen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S