Med det netop offentliggjorte lovforslag fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), bliver hemmelige jobkarteller forbudt. Men forslaget er ikke godt nok, mener flere fagforeninger.
Jobkartel-aftaler er ikke automatisk en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet.
Det betyder ellers normalt, at det er lig en opsigelse fra arbejdsgiverens side.
”Lovforslaget træder fuldstændigt vande om det punkt, hvis man kigger i bemærkningerne,” siger chefadvokat Bent Hansen fra Business Danmark, der er en fagforening for sælgere.
I lovforslaget kan man blandt andet læse, at spørgsmålet om, hvorvidt en erhvervsbegrænsende aftale er at anse for en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet beror på en konkret vurdering af den enkelte sag.
Økonomiske konsekvenser
En væsentlig ændring har normalt den konsekvens, at lønmodtageren kan betragte sig som opsagt,
”Det giver anledning til store tvivlsspørgsmål, og det bliver svært at finde ud af, om en jobkartel-aftale er en væsentlig ændring, hvis den pludselig bliver indført i ansættelsesforholdet,” siger Bent Hansen.
En ansat skal derfor slæbe sin arbejdsgiver i retten for at undgå økonomiske konsekvenser ved en opsigelse, hvis han pludselig bliver underlagt en jobkartel-aftale,
”Hvis en medarbejder siger op, får han en karantæne på tre uger ifølge arbejdsløshedslovgivningen. Men han berettiget til dagpenge fra første ledighedsdag, hvis han bliver fyret af arbejdsgiveren,” oplyser Bent Hansen.
I nogle tilfælde vil medarbejderen endda få udbetalt løn i et antal måneder efter fyringen, afhængig af jobtype og anciennitet.
Individuel vurdering
Om indgåelse af en jobkartel-aftale giver medarbejderen samme rettigheder som ved en fyring, vil ved domstolen afhænge af vedkommendes specialiseringsgrad og klausulernes løbetid.
Det vil sige, at jobkartel-aftaler ikke bliver en del af loven om ansættelsesbeviser, hvoraf det fremgår, at alle væsentlige forhold skal nævnes i ansættelsesbeviset.
”Det gælder blandt andet virksomhedens adresse, som altså anses som en mere væsentlig ting end en jobkartel-aftale,” siger Bent Hansen.
Han vurderer, at det bliver svært at få principielle domme på området, når sådanne sager beror på en konkret vurdering.
Dermed kan det blive rigtig svært at få lønmodtagere til at anlægge sag mod arbejdsgiveren, som for eksempel den IBM-ansatte Claus Juul har gjort.
It-fagforeningen Prosa lagde i november 2006 på hans vegne sag an mod IBM, fordi de holdt en jobkartel-aftale med Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, hemmelig.
En aftale, som først kom frem i lyset, da Computerworld afslørede den. Sagen er endnu ikke afgjort.
I strid med funktionærloven
Hanne Lykke Jespersen, faglig sekretær i Prosa, er ikke overrasket over indholdet i lovforslaget, som hun langt fra er tilfreds med.
”Det er jo ikke dækkende på nogen måde. Vi mener blandt andet, det er i strid med funktionærloven at pålægge en funktionær de her begrænsninger uden at honorere dem for dem. Men det får vi jo afprøvet i retssagen mod IBM,” siger hun.
Prosa mener, akkurat som Business Danmark, at indførelse af en jobkartel-aftale helt klart er en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet
”Og det vil vi også gå ud at afprøve ved domstolene,” siger Hanne Lykke Jespersen.
Det har ikke været muligt at træffe Venstres ordfører på lovforslaget, Ulrik Kragh.
