Artikel top billede

Helmer afviser blankt påstand om økonomisk kvide

Finn Helmer, der stod bag salget af Giga til Intel for 10 milliarder kroner, afviser på det bestemteste Dagbladet Børsens påstand om, at han er økonomisk presset. "Jeg er god for mellem 340 og 500 millioner kroner," siger han.

Finansmanden Finn Helmer er god for op mod en halv milliard kroner og er overhovedet ikke økonomisk presset.

Det fastholder han overfor Computerworld, efter Dagbladet Børsen forleden bragte en artikel, der beskriver Helmer som "økonomisk presset."

"Det passer simpelthen ikke. Artiklen i Børsen er baseret på informationer om mig i et anonymt brev, og de fleste af informationerne er grebet ud af luften," siger Finn Helmer, der har titel af administrerende direktør hos bredbåndsleverandøren ComX.

Han blev 330 millioner kroner rigere, da it-selskabet Giga blev solgt til chipproducenten Intel i 2000.

Halvandet år siden

Finn Helmer trådte til som investor og bestyrelsesformand i ComX for cirka halvandet år siden og ikke fem måneder, som Børsen skriver.

Sammen med forretningspartneren Jesper Jørgensen har Helmer investeret i alt omkring 150 millioner kroner i ComX, og han har siden november sidste år stået i spidsen for ComX som administrerende direktør.

"Omstruktureringen hos ComX går godt. Der er blevet ryddet op i alle hjørner af virksomheden, og vi er nede på et EBITDA-tab (resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger, red.) på mindre end to millioner kroner om måneden nu," siger Finn Helmer.

Det vil sige, at han og forretningspartneren hver må bløde en million kroner om måneden, men ifølge Helmer ikke så meget længere.

"Om fire til seks måneder forvandles de løbende EBITDA millionunderskud i bredbåndsleverandøren ComX til overskud," vurderer Finn Helmer.

"Derudover har vi gennem nye forhandlinger sikret selskabet økonomisk de næste fire-fem år. Økonomien er sikret dels ved at rydde op i gamle finansieringsaftaler, dels ved at forhandle nye aftaler på plads og gennem kapitalindskud fra mig og min makker Jesper Jørgensen," forklarer Finn Helmer.

Penge til 10 år endnu

Han tilføjer, at selv hvis han var nødt til at forsætte med at betale en million kroner om måneden til ComX, så ville han uden problemer kunne rejse penge til at forsætte ud af den tangent en halv snes år endnu.

"Mine andre investeringer kører også med underskud, men det er i størrelsesordenen 200.000-300.000 kroner om måneden, så det er kun ComX, der rigtig brænder kapital af," siger Finn Helmer.

Børsens kommentar om, at Helmer har turet rundt i London og Danmark på jagt efter yderligere investorer til ComX, afvises også af Finn Helmer.

"Allerede da jeg trådte til som investor for halvandet år siden sagde jeg, at medinvestorer skulle være velkomne, men jeg går ikke på jagt efter kapital," lyder det.

Jeg er mindst 340 mio. værd

ComX-investoren er sur over, at Børsen løber med halve sandheder og over, at han har skullet bruge masser af tid på at berolige de mange interessenter, medarbejdere og finansforbindelser, der kimer ham ned for at høre, om det er rigtigt, at han er ved at knække nakken økonomisk.

"Hvis jeg tæller alle mine aktiver sammen, så er de mindst 340 millioner kroner værd, og det er uden gevinst på mine virksomheds-investeringer. Med bare en smule gevinst på dem, så er jeg god for en halv milliard kroner, så det er en underlødig påstand at komme med for en erhvervsavis som Børsen, at jeg skulle være "hårdt presset økonomisk," siger en indigneret Finn Helmer.

Han fastholder, at ComX når breakeven i løbet af mindre end et halvt år, og det er uden bidrag fra den nye boks, som ComX lancerer til privatmarkedet om fem-seks uger.

Boksen gør det ifølge Finn Helmer muligt for omkring en million mennesker i hovedstadsregionen at få en lynhurtig internetforbindelse med en transmissionshastighed på en gigabit/s.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere