Danskerne piratkopierer mindre end andre lande

Danmark er klart en duks, når det gælder piratkopiering. Kun 25 procent af dansk software er piratkopieret, hvilket er den mindste andel i Europa og et stykke under verdensgennemsnittet på 36 procent.

Artikel top billede

Anders Elbak mener, at Danmarks dukserolle er helt naturlig. Foto: Torben Klint

Hvor 69 procent af softwaren i Bulgarien og Rumænien er piratkopieret, så nøjes danskerne med at piratkopiere hvert fjerde stykke software.

Det viser en analyse fra IDC, som det har foretaget for BSA – Business Software Alliance – hvis medlemmer blandt andet tæller Microsoft, Cisco og SAP.

Danskerne er ikke mere moralske

Danskerne er dermed den europæiske duks sammen med Sverige og Østrig, der ligger et enkelt procentpoint over, mens andre vesteuropæiske lande også kun ligger en smule højere. Det er helt naturligt, at mere modne it-markeder har en lavere piratrate.

"Der er mange virksomheder, der bruger avanceret software. Det er sværere at sætte et pirat-SAP-system op end at kopiere en officepakke," forklarer Anders Elbak, analytiker hos IDC.

At Danmark ligger helt i bunden, forklarer han blandt andet med, at mange virksomheder og privatpersoner blev skræmt af en række høje bøder for nogle år siden, samtidig med at Danmark er godt fremme med software- og licensstyringsprogrammer.

"Jeg tror, ikke at vi er mere lovlydige og moralske end vores nabolande," siger Anders Elbak.

Gode takter i Europa

IDC har lavet målingen ved at undersøge, hvor mange stykker software, der er blevet installeret i løbet af 2006 – både præinstalleret på nye computere og installeret af brugerne selv.

Derefter har IDC undersøgt, hvor meget software var gratisprogrammer, og hvor mange programmer, leverandørerne solgte. Resten er blevet defineret som piratkopieret software.

IDC har trukket på et analytikernetværk i 50 lande.

I hele Europa er 36 procent af softwaren piratkopieret, hvilket er samme andel som året før. En udregning af softwarens værdi viser dog, at softwareleverandørerne kun er gået glip af lidt over 60 milliarder kroner.

Året før var værdien 5,5 milliarder højere, da det var dyrere programmer, der blev piratkopieret.

95 procent piratkopiering

På verdensplan ligger piratandelen også på 36 procent, men udsvingene er noget bredere. I USA er 21 procent af softwaren piratkopieret, i Armenien ligger andelen på 95 procent.

Undersøgelsen dækker kun software på pc'ere. Software på håndholdte computere, servere og mainframes er altså ikke inkluderet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S