Kommunalreform sikrer KMD rekord-omsætning

KMD fik rekordomsætning på kommunalreformen, der alene indbragte selskabet 600 millioner kroner. Men projektet var dyrt, så overskuddet er faldet. Alligevel er ledelsen yderst tilfreds.

Artikel top billede

KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, er godt tilfreds med selskabets præstation.

KMD skovler penge ind, men kommunalreformen blev en dyr fornøjelse for den kommunalt ejede it-sværvægter.

En rekordomsætning på næsten 3,4 milliarder kroner og et resultat på 160 millioner efter skat er ifølge administrerende direktør Lars Monrad Gylling tilfredsstillende i et år, hvor firmaet har haft flere store projekter.

"Vi har fået det ud af det, vi skulle. Vi havde den filosofi, at det skulle virke, og vi behøvede ikke tjene en masse på det," siger Lars Monrad-Gylling.

Han forklarer, at reformen faktisk trak ned i årets resultat.

Projektet, der tegner sig for en omsætning på 600 millioner kroner, havde en overskudsgrad på under fem procent. Noget lavere end den gennemsnitlige overskudsgrad, der var 7,1.

Vækst på nye områder

KMD havde sidste år stor succes på både det statslige marked og med salg til erhvervslivet.

Selskabets årsrapport viser en vækst på det statslige marked på 41 procent, mens salget til erhvervslivet er vokset med hele 47 procent.

Lars Monrad-Gylling forklarer, at målet stadig er vækst på ervhervs- og statskunder.

Ikke mindst fordi han forventer stagnation på det kommunale marked i år.

"Vi forventer et svagt fald i den samlede omsætning i år og et svagt fald i antallet af medarbejdere," siger Lars Monrad-Gylling.

Han peger på, at det bliver svært at indhente den omsætning, som fulgte med den store reform.

Salg i horisonten

Sidste år vedtog Folketinget en lov, der forpligter kommunerne til at afhænde hele eller dele af KMD i 2012.

Det samme sker, hvis firmaet igennem en tre-årig periode henter mere end i gennemsnit 25 procent af sin omsætning ved salg til andre end kommuner. En regel KMD dog kan få dispensation for.

Lars Monrad-Gylling fortæller, at firmaet sidste år var tæt på grænsen.

"Vi vil formentlig bryde igennem den grænse i år," lyder forudsigelsen fra Lars Monrad-Gylling.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network