Roaming-regler koster teleselskaberne milliarder

Teleselskaberne kan miste milliarder efter EU's indgreb i roaming-taksterne.

Artikel top billede

Mens de europæiske forbrugere kan glæde sig over, at det fremover kun koster det halve at tale i mobilen i udlandet, skal teleselskaberne i gang med lommeregneren for at finde en måde at tjene pengene ind på igen.

Søren Linde Nielsen, aktieanalytiker hos Jyske Bank, vurderer, at teleselskabernes roaming-omsætninger typisk udgør mellem 5 og 20 procent af deres samlede omsætninger.

"Som udgangspunkt er det vores indtryk, at alle teleselskaber i Europa vil blive negativt påvirket af det her," siger Søren Linde Nielsen.

Uvisse konsekvenser

Det er tidligere blevet anslået, at de europæiske mobilselskaber totalt tjener over 60 milliarder kroner på roaming om året.

Men selvom EU med effekt fra 30. juni tvinger roaming-taksterne ned på det halve, kan man ikke regne med en direkte halvering af omsætningen, vurderer Søren Linde Nielsen.

"Det er meget vanskeligt at forudsige konsekvensen, for hvis du kan ringe væsentligt billigere, når du er i udlandet, kan det også godt være, at du ringer mere. Men der er jo nok en grund til, at teleselskaberne ikke frivilligt har sat priserne ned," siger han.

Søren Linde Nielsen, der som aktieanalytiker følger de europæiske teleselskaber, peger på, at der også vil være meget stor forskel i, hvor mange penge de mister på EU-indgrebet.

Telenor, der ejer Sonofon, omsætter for omkring 1,2 milliarder norske kroner på roaming-siden ud af en samlet omsætning på 30,5 milliarder.

TeliaSonera, der ejer danske Telia, omsætter for omkring 4,4 milliarder svenske kroner på roaming-siden ud af en samlet omsætning på omkring 34 milliarder.

"Så TeliaSonera er relativt mere påvirket end Telenor," siger Søren Linde Nielsen. Han har ikke tal på, hvordan situationen er for TDC.

Skal spare internt

De nye regler betyder, at det fremover maksimalt må koste 4,75 kroner at foretage et opkald i et andet EU-land og 2,37 kroner at modtage et opkald.

Det er omkring det halve af gennemsnitsprisen i dag, så nu skal teleselskaberne finde andre måder, hvor de kan kompensere for deres manglende roaming-indtjening.

Det bliver højst sandsynligt internt i selskaberne, for på et i forvejen meget presset telemarked er det uhyre vanskeligt at pålægge kunderne øgede priser.

"Der er ikke mange andre veje for dem i øjeblikket end at kigge på omkostnings-niveauet," siger IDC-analytiker Karsten Fogh Ho-Lanng.

Han tilføjer dog, at der stadig kan hentes penge på især bredbåndsmarkederne og på datatraffik på mobiltelefonerne.

"Der er stadig noget volumen at hente på de markeder, så de har da vækstmuligheder, men der er ingen tvivl om, at de store selskaber skal være meget slankere på kerneforretningen, end de er i dag," siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

Ikke nogen overraskelse

Forud for EU's indgreb er gået års debat om de skyhøje roaming-takster. Den har blandt andet handlet om, hvorvidt eventuelle regler skulle ramme engrospriserne eller slutbruger-priserne.

Teleindustrien har undervejs valgt at overhøre et generelt politisk og folkeligt krav om lavere priser, men tidligere på måneden skred Europa-Parlamenret så til handling og vedtog regler om et konkret loft på taksterne.

Dermed kommer reguleringen heller ikke som nogen overraskelse.

"Hos de teleselskaber, som vi har talt med, er de nye roaming-regler allerede en del af deres prognose fremadrettet," fortæller Søren Linde Nielsen fra Jyske Bank.

Også han vurderer, at teleselskaberne skal have gang i sparekniven internt, hvis de undgå at miste milliarder på lavere roaming-indtjening.

"På kort- og mellemlang sigt ser jeg ikke umiddelbart nogen Blockbuster-produkter i telesektoren, så indtjeningsfremgangen skal primært hentes på besparelser," siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger kontrakt- og licenskonsulent til IT-kontraktstyring i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Akademikernes A-kasse

    IT-sikkerhedsansvarlig til Akademikernes A-kasse

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S