Computerworld News Service: EU har udformet et sæt nye regler for, hvordan man skal smide sin gamle pc ud, så den skader miljøet mindst muligt.
Meget elektronisk udstyr rummer giftige stoffer som eksempelvis kadmium, der kræver en speciel form for behandling.
Den første juli i år træder EU's såkaldte ”WEEE direktiv” i kraft.
WEEE står for ”Waste Electrical and Electronic Equipment.”
”Kun en meget lille del af vores gamle elektroniske udstyr bliver genbrugt på nuværende tidspunkt,” siger Clare Snow, som er direktør for Industry Council for Electronic Equipment Recycling.
"Før blev folk faktisk afvist, hvis de gerne ville sortere elektronisk affald fra, men nu kommer der til at være et sorteringssystem.”
Ifølge den nye lov er det dem, der producerer det elektroniske affald, der skal betale for at slippe af med det igen.
Kirstie McIntyre, der er repræsentant for HP, siger, at HP allerede er i gang med at indordne sig.
"Vi har meldt os ind i en PCS, hvor vi taler om antal enheder og regner ud hvor meget WEEE vi producerer,” forklarer hun.
Alle virksomheder, producenter og systemudviklere der har deres navn på noget elektronisk udstyr, skal melde sig ind i en af de 37 PCSer, som er en slags produceraftale, seneste den første juli.
I slutningen af hvert kvartal udregner PCSerne og Miljø Agenturet den samlede pris for at skille sig af med det gamle elektronik på en forsvarlig måde og deler regningen mellem producenterne, baseret på disses markedsandele.
For den enkelte forbruger afhænger meget af, hvor udstyret er købt.
Meget få netbaserede forhandlere vil tilbyde at tage imod det gamle udstyr, men der vil være genbrugsstationer med en afdeling indrettet til elektronisk udstyr.
Dell tilbyder at hente din gamle pc på din adresse.
"Udstyret bliver ikke hentet samme dag som vi leverer den nye maskine, for forbrugeren skal jo have tid til at overføre data fra den gamle til den nye computer, men forbrugeren kan bestille afhentning, umiddelbart efter deres nye produkt er leveret.”
Detailforretninger skal desuden være i stand til at vise forbrugeren et certifikat, der beviser at forretningen bidrager og ikke kryber uden om sin del af opgaven.
Der er nemlig en del smuthuller for den dovne detailhandler: teknisk set, har vedkommende nemlig kun pligt til at modtage gammelt udstyr i det øjeblik der sælges nyt – men hvor mange slæber rundt på sin gamle pc, når man er ude at shoppe efter en ny?
Som forbruger må man altså sikre sig, at ens nye pc stammer fra en ansvarlig forhandler, som overholder EU's nye direktiv og hjælper til med at tage vare på miljøet.
Oversat af Ditte Thøgersen
