Du er ilde stedt, hvis KongenHrBæver hader din butik

På det nye forbrugersite Trustpilot bedømmer forbrugere netbutikker. Men ingen kontrollerer deres identitet eller om de nogensinde har handlet med de virksomheder, de anmelder. Er det godt?

KongenHrBæver har talt.

Han kan ikke lide din netbutik og giver den 0 stjerner ud af fem mulige.

Hvis han er ligeså utilfreds med netbutikken som ti andre, der for eksempel hedder Cirkeline, spunken78 og flickamus, ja, så havner din netbutik i kategorien Boykot.

Eksemplet er konstrueret, men det er den mystiske royale gnaver-mand ikke, for han er en af de anmeldere af netbutikker, der optræder på det nye danske forbruger-site Trustpilot.

På hjemmesiden kan folk, der har handlet online, dele deres oplevelser med andre brugere.

Netbutikken rates så automatisk i kategorierne Boykot, Bør undgås, Tænk dig om, Kan anbefales og Helt i top.

Kender ikke den bæver

Det er specialestuderende ved Århus Handelshøjskole, Peter Holten Mühlmann, som har etableret hjemmesiden.

Han ved heller ikke, hvem KongenHrBæver er.

"Jamen, det er godt spørgsmål. Her må vi stole på folk. Vi kan ikke kontrollere, at de faktisk har handlet hos den pågældende virksomhed," siger han.

Der er altid en, der er vrissen og giver alle en dårlig bedømmelse.

"Men ideen er, at hvis der er tusindvis af brugere, der giver deres besyv med, vil bedømmelsen i sidste ende være pålidelig," forklarer Peter Holten Mühlmann.

De anmeldende brugere på Trustpilot-sitet skal registrere sig med for- og efternavn og mailadresse. Ved tilmelding sender Trustpilot en mail, som brugeren skal besvare for at aktivere sit medlemskab.

"Vi vil tænke over, hvordan vi skal gøre det. Men der er grænser for, hvad folk er villige til at oplyse, når de melder sig til som brugere," siger Peter Holten Mühlmann.

Debitel bekymrer sig ikke

På Trustpilots hjemmeside er Debitelshop en af de virksomheder, der er blevet bedømt.

Virksomheden startede med en serie negative bedømmelser, og fik bedømmelsen "Bør undgås" af Trustpilot.

I dag er der kommet der flere bedømmelser, og Debitelshop har skiftet status til kategorien "Tænk dig om".

Grundlaget er indtil videre ni bedømmelser.

Debitelshops optræden på hjemmesiden bekymrer ikke Per Lyngbak Nielsen, som administrerende direktør i Debitel.

"At lave store konklusioner på enkelte meninger taler jo for sig selv. Men den enkelte har jo lov til at have den mening eller oplevelse, han har. Lad nu Trustpilot få lidt tid til at se, om de kan skaffe data nok til at de blive et validt barometer," siger han.

En af de anmeldere, hvis navne man faktisk kan se, hedder Ivan Bejstrup fra Nordborg i Sønderjylland.

Han findes i virkeligheden. Han tager hvert fald telefonen, når man ringer til ham.

Han bekræfter, at han har været inde og rate på Trustpilots hjemmeside, og står gerne ved sin bedømmelse.

Blot er han lidt overrasket over at blive kontaktet af Computerworld.

Støj og usikkerhed

Hos Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, ser direktør Morten Kamper ikke noget behov for den nye hjemmeside

"Det skaber unødig støj og usikkerhed hos forbrugerne, som i forvejen godt stillet ved nethandel," siger han.

Han frygter konskvenserne for hans medlemsvirksomheder, hvis systematiske indsamling af kommentarer sker på et useriøst grundlag

Hvis Trustpilot vokser sig stort, kan det blive toneangivende ved forbrugernes valg af netbutik, vurderer han.

"Det kan få stor magt. Men virksomhederne vil få svært ved at svare igen på eventuelt negative bedømmelser," siger Morten Kamber.

FDIH vil se tiden an, men har allerede været i dialog med Trustpilot.

"Vi havde en god snak, og det virker som fornuftige personer," siger han.

Potentiel utroværdig

Morten Kamber efterlyser også en klokkeklar stillingtagen fra Trustpilots side i spørgsmålet om annoncekunder på deres site.

For der er et grundlæggende troværdighedsproblem i at stille serverplads til rådighed for bedømmelse af virksomheder og de samme virksomheders annoncer.

"Hvis de skal leve af annoncer, bør de præcisere deres kodeks," siger Morten Kamber.

Trustpilot forventer at begynde at sælge annoncer i løbet af en måned eller to.

Virksomheden vil forsøge at undgå, at sælge annoncer til virksomheder, der bliver bedømt på sitet, siger Peter Holten Mühlmann.

"Vi vil prøve at undgå at blande tingen sammen. Det vil være uheldigt at have annoncer fra firmaer, der også bliver bedømt. Det problem løser vi, når vi kommer til det," siger Peter Holten Mühlmann

Han lover, at der vil ligge et forretningskodeks på sitet, samtidig med den første bannerannonce.

Interessant som opkøbsmål

Forretningsmodellen bag Trustpilot er ægte Web 2.0, altså indhold, som brugerne selv fremstiller.

Peter Holten Mühlmann er oprigtig overrasket over al den omtale, han har fået på de bare to døgn, den nye hjemmeside har været oppe.

"Det vigtigste er, at vi får mange brugere og at folk kan lide sitet. Får vi mange brugere, bliver vi måske interessante som opkøbsmål," siger han

Peter H. Mühlmann er bestemt interesseret i dialogen med FDIH, siger han, selvom han ikke vil love, at følge de forslag, som foreningen kommer med.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S