Dansk lov-hul giver plads til terror-kommunikation

Hvis terrorister vil sikre sig mod den kommende logning, skal de bare sørge for at have samme teleselskab.

Terrorister, der er kunder hos samme internetudbyder eller teleselskab, behøver ikke at frygte at blive afsløret i at udveksle bombeopskrifter eller detaljer om eventuelle mål, når danske internetudbydere og teleselskaber fra på lørdag trykker record på den store logningsbåndoptager.

Firmaerne logger nemlig kun den trafik som foregår mellem selskaberne.

Dermed bliver teletrafik eller anden internettrafik mellem terrorister, der deler teleselskab eller internetudbyder, ikke logget fra på lørdag.

Det fortæller Mogens Ritsholm, der er telechef hos TDC, og som tidligere har været med i en arbejdsgruppe som diskuterede bekendtgørelsen.

Ingen logning på eget net

"Vi logger på kanten til andre net. Det har den betydning, at der ikke bliver logget noget om data, som går indenfor et net," siger Mogens Ritsholm.

Rent teknisk er det altså kun data- og teletrafik, som går til andre selskaber, som logges, når det forlader det enkelte selskabs netværk.

Samtidig er der tale om en såkaldt statistisk logning. Det betyder, at det kun er en ud af 500 datapakker, som bliver logget.

"Det betyder altså, at det ikke bliver logget, hvis der sidder to og kommunikerer indbyrdes på TDC's net," siger Mogens Ritsholm.

Imidlertid skal terroristerne dog holde sig fra at bruge selskabernes egne e-mail tjenester, hvis de vil undgå logning.

Internetselskaberne er nemlig ifølge Mogens Ritsholm også forpligtet til at logge e-mails sendt via udbydernes e-mails tjenester.

Bekendtgørelse gælder alle udbydere

Det er ikke kun hos TDC, at terrorister kan undgå afsløring ved at have samme tele- eller internetudbyder.

Ifølge Justitsministeriets Logningsbekendtgørelse gælder reglerne om kun at logge trafikken mellem de enkelte net alle udbydere. Det står i bekendtgørelsens paragraf 5 stykke 5:

"Registrering af de i stk. 1 nævnte oplysninger skal ske ved overgangen mellem udbyderens eget net og et andet eller andre net. Tilsvarende gælder for registrering efter stk. 4."

Når det på den måde er muligt for terrorister at omgå terrorlogningen, skyldes det ifølge Mogens Ritsholm, at Justitsministeriet var tilfreds med logning af trafikken mellem netværkene, da sagen i sin tid blev diskuteret.

Hen over kanten

"Justitsministeriet fandt, at det, som man måtte være interesseret i, fortrinsvis var noget, som gik hen over kanten til andre net, siger Mogens Ritsholm.

Hvis tele- og internetudbyderne i stedet var blevet påbudt at logge lokal datatrafik ville omkostningerne være i en helt anden størrelsesorden, fortæller Mogens Ritsholm.

Med den logning, som begynder på lørdag, slipper branchen med en samlet investering på mellem hundrede og to hundrede millioner kroner.

Der har tidligere været tal fremme om mulige milliardomkostninger ved en mere omfattende logning.

Let at omgå logning

"Vejet op mod nytteværdien indvilgede Justitsministeriet i, at det tilstrækkeligt at logge på kanten af andre net," siger Mogens Ritsholm.

Ifølge Mogens Ritsholm er der således tale om et kompromis, hvor politiet har fået det, som det fandt mest interessant.

Men han mener ikke, at løsningen lever op til den oprindelige ambition om, at logningen skulle give et fuldstændigt billede at, hvad alle har foretaget sig.

"Alle er jo godt klar over, at man kan undgå at efterlade sig brugbare spor med alle mulige forskellige metoder," siger Mogens Ritsholm.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet, fordi ministeriets topfolk er i New York for at studere terror- og kriminalitetsforebyggelse.

Computerworld ville gerne have spurgt, hvorfor Justitsministeriet ikke mener, at terrorister med samme tele- eller internetudbyder er interessante for myndighederne.

Computerworld ville også gerne have spurgt, hvad Justitsministeriet mener, at valget af logningspunkt betyder for troværdigheden af Logningsbekendtgørelsens værdi som værktøj til at bekæmpe terror.

Annonceindlæg fra Computerworld

AI’s produktivitetsparadoks: Hvor bliver gevinsterne af?

Undersøgelser i Danmark og udlandet tyder på, at AI endnu ikke for alvor kan aflæses i produktivitet og bundlinje.

Navnenyt fra it-Danmark

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job