Open source er for besværligt at bruge

Tema: Ulemperne ved produkter baseret på open source er, at de ofte er besværlige at bruge og ikke har alle de funktioner, som de proprietære konkurrenter er udstyret med.

På mange områder er open source kommet langt, men der udestår stadig en del arbejde, før de er helt på omgangshøjde med de proprietære programmer, der i mange tilfælde har flere funktioner og er lettere at bruge.

Det sidste er noget, som fortalerne for open source kender alt til.

I et interview med ComputerSweden siger den kendte open source-profil Eric S. Raymond:

"Ja, vi har problemer med brugervenligheden. Vi bliver bedre, men der er langt igen".

Ifølge Eric S. Raymond ligger en del af forklaringen i mange open source-udvikleres baggrund, som er Unix-verdenen, og den er ikke just kendt for brugervenlighed.

"En anden årsag er, at programmørerne har en tendens til at skrive for egne behov i stedet for kundernes. Før eller senere kommer der større brugervenlighed med i billedet, men det er svært at spå om hvornår," siger Eric S. Raymond.

Emnet blev også bragt på bane i foråret på brugerkonferencen Apachecon i Amsterdam.

En af hovedtalerne var Steven Pemberton, som er på linje med Eric S. Raymond. Han mener også at problemet ligger i den måde, open source-programmer udvikles.

"Enten må udviklerne lære at opfylde andres behov eller også skal de hyre nogen, som kan," siger Steven Pemberton, som til hverdag blandt andet er aktiv inden for standardiseringsorganet W3C.

Når de proprietære programmer, som oftest har flere funktioner, skyldes det, at open source-programmerne ikke har været på banen så længe. Men for mange har det ingen betydning, for de ekstra funktioner er nogle, de sagtens kan leve foruden.

Et andet område, hvor de proprietære programmer ofte har et forspring er på administrationssiden.

"Administrationsværktøjerne til open source er endnu ikke helt så komplette eller modne som til Windows-platformen. Og de kan slet ikke sammenlignes med dem, der findes til Unix, siger Andrew Butler, analytiker i Gartner.

Det kan give problemer, og det hjælper Unix-leverandørerne med at sprede budskabet om, at Unix som helhed er et mere robust og driftssikkert miljø end Linux.

At åbne programmer halter efter, kom også frem, da ComputerSweden talte med Novells markedschef for open source, Justin Steinman.

Han fortæller, at virksomheden blandt andet arbejder på indhente både Unix og VMware, men hidtil er det ikke lykkedes for Novell eller communitiet som helhed.

Samtidig kan fordelene ved open source også være en ulempe. Muligheden for at se på kildekoden er både en fordel og et problem ud fra et sikkerhedsperspektiv. På minussiden er eksempelvis muligheden for at sende mere effektiv spam-mail.

"Jeg kender en fyr i USA, som lavede en prøveudsendelse mod spam-filteret Spamassassin for at se, hvilke flag der blev hejst, og han justerede derefter mailen så den aktiverede så få som muligt", siger spameksperten Amar Andersson, der til daglig slår sine folder hos TeliaSonera.

Oversat af Birte Matsen

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S