Finansieringen af EU's Galileo, der skal være et alternativ til amerikanernes GPS, svæver fortsat hen i det uvisse, efter at EU's finansministre i denne uge mødtes for at diskutere den fremtidige finansiering af projektet.
De otte private virksomheder, som skulle stå for størstedelen af finansieringen, faldt fra tidligere på året, og derfor har EU-Kommissionen nu foreslået, at pengene skal komme fra EU’s egen pengekasse.
Ud af budgettet på cirka 25 milliarder kroner mangler der i øjeblikket 17,9 milliarder. Franskmændene, der hele tiden har været store Galileo-fortalere, bakker op om kommissionens forslag, mens blandt andre tyskerne er noget mere skeptiske.
"Vi er ikke indforstået med EU-Kommisionens forslag," sagde finansminister Peer Steinbrück til tyske Heise Online i onsdags.
Den tyske finansminister mener, at der skal tages mere hensyn til tyskernes interesser i Galileo, så indbetalingen til projektet hænger sammen med, hvilke lande der får de ordrer, der kommer ud af projektet.
EU's Industrikommissær Günter Verheugen, sagde dog allerede dagen efter til Tagesspiegel, at ordrerne efter EU-reglerne bliver vundet af dem, der giver de bedste tilbud.
Intern splid i Danmark
Også herhjemme har politikerne svært ved at finde fælles fodslag i Galileo-sagen.
Det skyldes blandt andet, at de penge, som kommissionen ønsker at bruge til Galileo, alternativt ville blive ført tilbage til medlemsstaterne, fordi der er tale om overskudspenge, der er opstået efter besparelser i landbrugsstøtten.
For Danmarks vedkommende drejer det sig ifølge Ritzau om 360 millioner kroner, som finansminister Thor Pedersen (V) godt kunne bruge på DK-bankbogen.
"Den eneste grund til, at det er meget nyttigt at have noget, som amerikanerne ikke har hånd- og halsret over, er jo, hvis vi kommer i krig med amerikanerne. Og det håber jeg af andre grunde ikke, at vi gør," citerede Ritzau ham for nylig for at sige.
Samtidig har transportminister Jacob Axel Nielsen (K) dog udtrykt stor begejstring for Galileo, efter at han overtog ministerposten fra Flemming Hansen, ved at udtale, at "det er vigtigt at bevare fremdriften i projektet og samtidig sikre, at projektet holder sig inden for en økonomisk ansvarlig ramme."
Løsning inden nytår
Sikkert er det dog, at der skal findes en løsning på Galileos fremtidige finansiering. Kommissionens næstformand Jacques Barrot har sagt, at der skal træffes en finansierings-model inden udgangen af 2007.
Selvom flere danske politikere har stillet spørgsmålstegn ved det fornuftige i at bruge så mange milliarder i et rumprojekt, er det næppe sandsynligt, at der kan samles flertal for simpelthen at droppe Galileo.
Galileo betegnes som det største industriprojekt, der er blevet stablet på benene på Europæisk plan.
Projektet blev vedtaget i 1995 i EU og fik navnet Galileo efter italieneren Galilei Galileo (1564-1642), der var blandt pionererne inden for rumforskning.
Den første Galileo-satellit blev sendt i luften den 28. december 2005 fra Kazackhstan.
