ComputerViews: Friheden til at formidle information er et kendetegn, som på godt og på ondt beskriver internettet i en nøddeskal.
Den digitale diktator vil med alle midler forhindre kritiske synspunkter eller divergerende meninger i at blive spredt for alle vinde, hvilket har givet sig udslag i at masser af lande i mere eller mindre synlig form sorterer i den digitale information.
Praktiske eksempler på det, er den kinesiske firewall (der vel i virkeligheden nærmere er en massiv overvågning af søgeord) eller egyptiske bloggere, der får flere års fængsel for deres indlæg.
Censur forbindes således ofte med lande, der ligger langt væk og er ’mindre civiliserede’ end os selv. Men vi er faktisk ganske godt med.
Vi kan godt selv
Fra vores egne breddegrader kan nævnes den omstridte sag om det russiske musik-site, Allofmp3.
Den danske internetudbyder Tele2 blokerede i slutningen af oktober 2006 det russiske site på opfordring fra fogedretten.
Et andet eksempel er logningsbekendtgørelsen. Vil logningsbekendtgørelsen bidrage til flere opklarede forbrydelser, og vil den foregribe nogle af de begivenheder, vi så gerne vil undgå?
Er der tale om systematisk overvågning af borgere i et helt samfund, eller er det helt misforstået, som justitsminister Lene Espersen giver udtryk for?
Eller hvad med EU-spidsernes forslag, der vil sætte begrænsninger for din og min færden på nettet.
Skal det være forbudt at søge på ord som "terror" eller "dræbe" som Franco Frattini, der er justits- og indenrigskommissær i EU, har foreslået?
Der er naturligvis helt åbenlyse argumenter for forslaget, og der skal være grænser for ytringsfriheden på nettet, men er det ikke et skråplan, og hvad bliver det næste?
Skal vi på denne måde bøje os for terrorister på nettet, en politik som man på det hårdeste - med deraf følgende mistede menneskeliv - har håndhævet i den fysiske verden?
Der er mange spørgsmål, og svarene er ofte teoretiske eller akademiske.
Hvordan mener, du vi finder den digitale balance i Danmark?
