Computerworld mener: Det danske it- og telemarked – fundamentet under den danske digitalisering – bliver for tiden redefineret af to danske købmænd, som man kunne fristes til at kalde for købmanden og krejleren.
Den ene er Ib Kunøe, som især med konsolideringen af it-branchens forhandlerled gennem fusionerne af Ementor, Atea og Topnordic har bidraget med et tiltrængt professionelt købmandskab til den danske it-branche.
Ib Kunøe blev ligefrem hædret for sin indsats med årets IT-pris. Senest har han ytret ambitioner om at tage det kommunaltejede KMD under kærlige købmandshænder.
Måske slet ingen dårlig ide.
Den anden er Frank Rasmussen, som efter sin succes med Telmore – der blev solgt til TDC for 400 mio. kr. – nu med Bibob endnu en gang har krejlet kunderne en takstbrækkende mobilløsning.
Så rent ramte Frank Rasmussen, at Bibob efter få timers åbning måtte lukke dørene midlertidigt på grund af overvældende kundetilstrømning.
Det virker
Frank Rasmussens forretningsmodeller viser, at teleliberaliseringen i Danmark virker.
Selv om rammelovgivningen på teleområdet måske ikke er perfekt, så tilfører den markedet nye og innovative forretningsmodeller, der leverer kunderne en merværdi, som de etablerede selskaber ikke har evnet – eller ønsket – at gøre.
Netop derfor er der behov for en Frank Rasmussen på telemarkedet, som der var brug for en Michael O’Leary – stifteren af Ryan Air – på luftfartsmarkedet.
I medierne bliver Frank Rasmussen kaldt “gadedrengen” som en beskrivelse af den frække arketype, han repræsenterer – en selfmade og upoleret David, der tager kampen op mod telemarkedets mange veletablerede Goliat’er, der har forsøgt at begrænse effekterne af mere end et årtis teleliberalisering med svært gennemskuelige produkter og prisstrukturer.
De etablerede selskaber konserverer hellere etablerede positioner end nytænker deres forretningsmodeller.
Behov for nytænkning
Netop derfor er der behov for den købmandsmæssige nytænkning, som både Frank Rasmussen og Ib Kunøe leverer, så kunderne får glæde af markedets dynamik.
Desværre råder hverken købmanden eller krejleren bod på, at teleselskaberne har forkrøblet teleliberaliseringen teknologisk ved ikke at skabe alternativer til TDC’s nedslidte kobbernetværk, som var et andet mål med teleliberaliseringen.
Den problemstilling vil uundgåeligt komme på den politiske dagsorden med fornyet aktualitet i takt med, at omfanget af problemet vokser. Lige nu må vi nøjes med at glæde os over den kommercielle iderigdom på andre områder.
Der er et andet interessant aspekt ved Frank Rasmussens succes. Han er hverken uddannet datamatiker eller økonom.
Han har kun en folkeskoleeksamen – lige som Ingvar Kamprad, stifteren af Ikea, verdens fjerde rigeste mand. Hvad Frank Rasmussen til gengæld har tilegnet sig i “livets skole”, som han kalder det, er digitale kompetencer.
Frank Rasmussen ved, hvordan teknologi fungerer, og hvordan den kan bruges.
Han tilsætter en analyse af, hvad kunderne rent faktisk har brug for – det, der på managementdansk kaldes for “brugerdrevet innovation” – og Heureka!, en ny digital forretningsmodel er udklækket.
Det er præcis, hvad vi har brug for meget mere af i alle hjørner af dansk erhvervsliv.
Nye digitale forretningsmodeller og flere digitale kompetencer. I den henseende har vi her en god rollemodel, som bør inspirere mange MBA-uddannede danske direktioner.
