Ny Alliance: Regeringens terrorpakke går for vidt

Folketingsvalg 2007: Regeringens logningsbekendtgørelse er krænkende, mener Malou Aamund, der her for første gang præsenterer Ny Alliances it-politik.

Artikel top billede

IBM-salgschef Malou Aamund fra Ny Alliance kritiserer regeringens logningsbekendtgørelse.

Regeringens terrorlov er gået for vidt.

Det mener Ny Alliance, der nu for første gang løfter sløret for partiets it-program til Computerworld.

I it-programmet fastslår partiet, at politiet skal have lov til at logge oplysninger, men at man som borger bør have krav på tre ting.

Borgerne skal nemlig have lov til at præcist at vide, hvilke oplysninger, der bliver logget, hvem der har adgang til oplysninger samt hvornår der bliver trukket oplysninger, fortæller Malou Aamund - der til daglig er salgschef i IBM - til Computerworld.

Terrorlov gået for vidt

"Terrorloven er gået for vidt. Folk har krav på at vide, hvad der sker med oplysningerne," siger hun.

Dermed er der lagt i kakkelovnen til endnu et opgør med regeringen, hvor Ny Alliance vil presse regeringen væk fra Dansk Folkeparti, der presser på for en endnu hårdere logningskurs.

Ny Alliances it-program er af branchen blevet ventet på med spænding.

Meningsmålingerne viser nemlig, at Ny Alliance meget vel kan blive tungen på vægtskålen efter et valg.

Dermed kan partiet få stor betydning for it-branchen.

It-analfabetisme skal udryddes

Et af punkterne i programmet er, at partiet vil digital analfabatisme til livs.

"It-undervisning skal ikke være et selvstændigt fag, men samtlige uddannelser skal gennemgås for at sikre, at it er repræsenteret," siger Malou Aamund.

Hun frygter nemlig et digitalt a og b-hold, hvis der ikke kommer fokus på området øjeblikkeligt.

Samtidig vil partiet undgå et kønsopdelt arbejdsmarked, derfor skal it-uddannelse kigges efter i sømmene om de kan justeres endnu mere, så de er attraktive for begge køn.

It og velfærd

Et andet af partiets it-punkter handler om velfærd.

Partiet vil løse sundhedssektoren mangel på folk via it.

"Den pressede offentlige sektor kan få flere hænder via it," siger Malou Aamund.

Hun forklarer at sundhedspersonale ikke skal indtaste alle mulige oplysninger på PDAer - de opgaver kan i høj grad automatiseres.

Det samme gælder for eksempel medicinering og lægernes opgaver i dag, forklarer hun.

"Øget brug af it vil skaffe flere hænder," siger hun.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Københavnsområdet

Zealand Business College

Faglærer til teknisk efteruddannelse

Region Sjælland

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S