Hitman-afløseren klar til jule-salget

Spil-afløseren til den danske kanonsucces Hitman rammer den danske handel inden for ganske få dage. Det nye spil skal løfte en tung økonomisk satsning for IO Interactive.

Artikel top billede

Kane (th) og Lynch (tv) skal afløse IO Interactive-succesen Hitman.

Det danske spilfirma IO Interactives længe ventede spil Kane & Lynch rammer de danske hylder i begyndelsen af næste uge.

Spillet skal løfte den tunge arv efter action-sællerten Hitman, der for alvor placerede Danmark på spil-verdenskortet, fordi hele serien er blevet solgt i mere end syv millioner eksemplarer.

Største satsning

Denne gang har IO Interactive og dets moderselskab, britiske Eidos, mere på højkant end nogensinde før, fordi der bliver satset mere end de 140 millioner kroner, som den skaldede Hitman blev sendt på slagte- og salgsmission med.

Dog ønsker hverken Eidos eller IO Interactive at fortælle, hvor meget der konkret er investeret i Kane & Lynch.

"Udviklings- og marketingmæssigt er Kane & Lynch Eidos' største satsning i år, og på begge fronter er der investeret mere i spillet end i nogen af Hitman-spillene," siger Eidos' brand-manager Amanda Cuthbert til Computerworld.

Hun fortæller, at spillet vil blive distribueret på seks kontinenter og vil være tilgængeligt i Skandinavien onsdag den 28. november.

Spillet har dog allerede haft sin premiere i USA, hvor Eidos dog endnu ikke kender noget til købelysten hos de amerikanske computerspillere.

Noget til filmfreaks

Kane & Lynch er i lighed med IO Interactive-spillene Hitman og Freedom Fighters en egenudviklet idé, som ikke bygger på en bog, film eller en anden eksisterende fortælling.

Med spillet håber Eidos at kunne få fat i den klassiske målgruppe samt filminteresserede mænd.

"Spillet minder meget om en klassisk action-film med en god del taktik, og derfor håber vi denne gang at kunne udvide vores målgruppe, som typisk er mænd i alderen fra 18 og opefter," lyder det fra Amanda Cuthbert.

Kane & Lynch er historien om Adam Marcus, som efter at have dræbt sin fireårige søn ved et uheld flygter fra sin familie, og bliver en del af verdens hårdeste lejemorder-bande, The7, der døber ham Kane.

I en mission i Venezuela omkommer hele The7 på nær Kane, som flygter til USA med hele den rekordstore lejemorder-hyre. Han bliver dog fanget af det amerikanske politi og sendt på dødsgangen – dømt for 25 mord i Venezuela.

Inden han bliver henrettet viser det sig, at ikke alle medlemmer af The7 blev dræbt i Venezuela, og de fire overlevende kommer og befrier Kane på vej til henrettelsen. Men det er en stakket frist, fordi de kræver hans død for at efterlade dem I Venezuela, og han afleverer hele lejemorder-hyren, hvis han ikke også ønsker sin kone og datter dræbt.

Da Kane blev befriet af The7, når stjernepsykopaten Lynch med et anseligt pilleforbrug også at stikke af – og Lynch bliver af The7 sat til at holde øje med, at Kane ikke snyder The7 endnu engang.

Spillet vil blive lanceret på en række platforme, der blandt andet tæller PS3, XBOX 360 og Windows.

Capgemini Danmark A/S

Head of Digital Trust & Security

Københavnsområdet

IT Forum Gruppen

Senior Sales Manager hos ITF

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

GenAI Specialist i PET

Københavnsområdet

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse