Omkring 12 danske firmaer i den danske rumfartsindustri kunne fredag aften ånde lettet op, da EU besluttede at bevilge 26,5 milliarder kroner til fortsættelsen af det ambitiøse navigationssystem Galileo, der med præcis navigationsteknologi vil kunne ændre den hverdag vi kender.
Potentialet er nemlig enormt. Biler, der selv parkerer og ikke behøver vejskilte. Transportsystemer, som selv holder styr på containere, lastbiler og skibe. Fly som ikke længere skal styres fra et kontroltårn.
Med EU's finansielle sikring af det hidtil største europæiske rumprogram ser danske virksomheder med danske Terma Space i spidsen nu frem til at få del i en milliardindustri omkring leverancer til selve projektet.
Firmaet er med leverancen af det endelige testsystem og strømforsyninger til satellitterne samt komponenter til et kontrolcenter den største danske leverandør til det europæiske rumprogram.
Halv milliard værd for Terma
Derfor kom der også ekstra vin på bordet lørdag aften, da nyheden om EU's beslutning nåede frem, fortæller Carsten Jørgensen, der er direktør for Terma Space.
"Det betyder, at Galileo nu forhåbentlig kan komme på rette spor igen," siger Carsten Jørgensen om bevillingen fra EU.
Terma Space har omkring otte danske underleverandører, som sammen med firmaet sikrer leverancerne til satellitterne.
Mens omsætningen på omkring 150 millioner kroner endnu er beskeden i forhold til resten af Therma er potentialet til gengæld stort, fortæller Carsten Jørgensen.
"Alt efter hvor stort det bliver, kigger vi ind i et område der alene for Galileo har en værdi af en halv milliard danske kroner," siger Carsten Jørgensen.
Forhandlinger kiksede
Galileo projektet er allerede stærkt forsinket fordi EU i første omgang havde valgt at finansiere projektet sammen med et privat konsortium, som mod investeringer i projektet fik lov til at sælge services til satellitsystemet.
Men det lykkedes aldrig EU at blive enige med de private investorer om detaljerne.
"Det trak ud og skabte en masse uro i baglandet", siger Carsten Jørgensen.
Med fredagens bevilling på 26,5 milliarder kroner lægger EU nu pengene ud til projektet. Det vil forhåbentligt sikre Galileo mod yderligere forsinkelser på grund af større firmaers egne interesser, fortæller Carsten Jørgensen.
"De fejltagelser man gjorde i første fase skal man jo ikke gøre igen. Så der lægger rent faktisk i EU's betingelser, at man skal tage ved lære og sikre at viden og investeringer skal bruges videre frem," siger Carsten Jørgensen.
I kredsløb om seks år
I øjeblikket er status på Galileo at en enkelt prøvesatellit er i kredsløb om jorden, mens endnu en prøvesatellit ventes opsendt inden længe.
Samtidig er de fire første af de i alt 30 hovedsatellitter ved at blive produceret, og de ventes alle i funktion i 2013. Længere ude i fremtiden skal yderligere 30 backup-satellitter produceres og sendes i kredsløb om Jorden. Men det bliver først i 2023.
Præcist nok til at parkere bil
EU's navigationsprojekt Galileo adskiller sig først og fremmest fra USA's gps-net ved at være civilt og have en højere nøjagtighed.
Men derudover en af de væsentligste fordele at det for myndigheder og virksomheder bliver muligt at købe sig til at modtage særligt nøjagtige signaler på det færdige Galileo-system.
"Det er lige før at du kan bruge det her system til at parkere din bil ved kantstenen. Så nøjagtigt er det," siger Torben Rune, der er direktør for konsulentfirmaet Netplan.
Og det åbner et kæmpe marked for en helt ny industri for positionering, der vil være på størrelse med mobilmarkedet, vurderer Torben Rune. Mulighederne spænder fra satellitstyrede græsslåmaskiner over vejvisning af blinde til transport af gods uden menneskelig indblanding.
Industri med trecifret milliardværdi
"Jeg er lige ved at tro at det kan sammenlignes med markedet for mobiltelefoni. Det vil i alt hvad vi laver i fremtiden blive hamrende afgørende, at vi kan finde ud af præcis hvor vi er henne, " siger Torben Rune.
Dermed står danske virksomheder og rådgivningsfirmaer over for et potentielt marked som i løbet af 10 til 15 år kan vokse til en trecifret milliardværdi, vurderer Torben Rune.
Og Danmark har sammen med resten af Norden en fordel i konkurrencen med andre virksomheder om dette marked, mener Torben Rune.
Det skyldes at Danmark og Skandinavien har haft mobiltelefoni i længere tid, og derfor har viden om, hvordan man sammensætter services og abonnementer, fortæller han.
